Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Chrome til Android snart endelig

Chrome til Android snart endelig

Det har et stykke tid været muligt at downloade Chrome for Android i en beta-udgave, nu er den ”rigtige udgave” snart klar.

Google er normalt kendt for, at beholde tjenester i beta i evigheder – eksempelvis startede Gmail de første betatest i 2004, og forblev ”beta-mærket” i fem år. Men det ser ud til Google med nyere tjenester er begyndt at få tjenesterne ud i endelige versioner hurigere.

Chrome browseren til Android kom i første beta-udgave for mindre end tre måneder siden, og Google har netop udtalt de snart er klar til at lade ”beta-mærket” forsvinde.

Sundar Pichai, Google Senior Vice President ved Chrome og applikationer, har fortalt CNET at Google forventer at få Chrome til Android ud af beta-tests indenfor få uger.

Chrome browseren i den beta-udgave vi kender nu, er derfor formentlig også så tæt på den endelige version, som muligt – det forventes blot der kommer lidt små rettelser og stabilitets forbedringer til den endelige version.

Du kan downloade beta-versionen af Chrome gratis i Google Play.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

25-04-2012 23:50:20

Men foretrækker helt klart dolphin....

0 0
Lasse O 25-04-2012 13:27:03

BORTSET FRA EN TING. Er jeg den eneste, der oplever en ret så hakkende oplevelse, når jeg scroller på stort set alle hjemmesider med Chrome? Det er som om, den ikke husker hele hjemmesidernes design og opbygning (alt det område der er ikke ses på skærmen), og når man så f.eks. scroller nedad, så skal den indlæse det igen, hvor det vises som store, hvide områder indtil det kommer frem igen ... Det er vildt irriterende, men alligevel bruger jeg Chrome-browseren.

0 0
Jonas_a 25-04-2012 11:57:26

Jeg synes der mangler en "afslut" eller "exit" knap i browseren, eller er det mig der ikke har fundet den endnu?

0 0
Gert Hansen 25-04-2012 20:41:18

Øverst i højre hjørne har du antallet af åbne faneblade.
Klik på ikonet og du kan krydse de faner væk, du ikke længere vil have!

0 0
Rena 25-04-2012 12:00:58

Hvis jeg forstår dit "spørgsmål" rigtigt, vil jeg sige at, man bare kan bruge Home buttom eller Open app button (Galaxy Nexus) til at, exit Browser.

0 0
Jonas_a 25-04-2012 13:21:03

Det er jeg klar over, men så bliver den med at køre indtil man afslutter den i joblisten.
og hvis jeg slå funktionen "Behold ikke aktiviteter" til, vises ikonerne med en forsinkelse, som er heller ikke til at se på.
Afslut funktionen findes i Dolphin og Boat browsere.

0 0
Henrikmand 25-04-2012 10:21:18

Jeg har brugt Chrome Beta siden den kom. Den fås ikke meget bedre! Måden den håndterer faner på, er simpelthen genial!!!

Eneste anke er manglende flash :o(

0 0
DX 25-04-2012 08:43:16

at man har alle sine bogmærker fra PC tilgængelig på Android mobilen

0 0

Om brug af cookies