Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Chromecast viser faner i Full HD

Chromecast viser faner i Full HD

Endnu en opdatering til Chromecast gør fanerne fra Google Chrome endnu skarpere på fjernsynet

Hvis man er en af dem, der ikke kan få det nyeste hurtigt nok, så er der en masse beta-versioner af alskens programmer at lege med, og Google har også en del af dem, eksempelvis til Google Chrome og Chromecast. I beta-versionen af Cast-tilføjelsen til Google Chrome er det nu muligt at caste faner i Full HD.

Det er muligt at vælge mellem den opløsning, fanerne skal have, når de bliver sendt over på fjernsynet, og i den seneste opdatering af beta-versionen til Chrome kan man skrue helt op på 1920x1080 pixels.

Læs også: Brug din Chromecast som musikformidler [TIP]

Man skal dog stadig huske på, at de flere pixels kræver en god internetforbindelse og så den lille detalje at fjernsynet selvfølgelig også skal kunne vise denne opløsning.

Der er løbende blevet tilføjet nye muligheder og forbedringer til Googles Chromecast, som allerede i sin spæde start fik en god karakter i vores anmeldelse af den.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies