Click A Taxi varsler retssag mod Taxi-selskab

Den populære Taxi-applikation, Click A Taxi, varsler netop nu retssag mod tidligere samarbejdspartnere.

Click A Taxi varsler retssag mod Taxi-selskab

Click A Taxi er en af de dansk udviklede applikationer, som spås stor succes på verdensplan. Firmaet bag har kun oplevet medvind, men nu varsler de retssag mod det danske taxi-selskab 4×35.

 – Click A Taxi klar med ny og global taxa-applikation

4×35 var ellers et af de første taxi-selskaber, som var med i applikationen. Men der er altså kommet grus i maskineriet, så samarbejdet er stoppet.

Det er Click A Taxi, som opsagde samarbejdet, da de ikke mente 4×35 kunne leve op til deres reaktions- og udviklingshastighed, og takken var altså at 4×35 har udsendt tusindvis af spam SMS-beskeder til Click A Taxi’s brugere.

 – “Brugerne vil have betaling i app’en, automatisk kvittering og vil se bilen live på et kort så de ved hvor den er – det tog for lang tid med at realisere 4×35. Så nu lancerer vi næste generations taxabestilling til danskerne med Amager-Øbro 4×27,” siger Søren Halskov Nissen, stifter af Click A Taxi.

 – Click A Taxi klar med betaling fra mobilen

Dette har altså fået 4×35 til, at sende tusindvis af SMS-beskeder ud til brugere af Click A Taxi, hvor 4×35 reklamerer for deres egen applikation.

 – ”Desværre har 4×35 i dag brudt god stil og markedsføringsloven og sendt en SMS til alle Click A Taxi brugere for at promovore deres egen app. Det er en handling, vi er meget kede af. Ikke kun fordi den bryder alle regler for god markedsføringsskik, men også fordi den generer vores trofaste kunder. Heldigvis viser de mange tilbagemeldinger vi får, at brugerne støtter op omkring os,” fortæller Søren Halskov Nissen.

Click a Taxi mener, at dette er et brud på markedsføringsloven, da dem, der har sagt ja til at modtage sms’er fra Click A Taxi ikke har sagt ja til at modtage sms’er fra 4×35. Derfor mener Click A Taxi, at der er tale om Spam. Sagen er sendt til Forbrugerombudsmanden og Click A Taxi overvejer at køre en retssag.

Administrerende direktør i 4×35, Jacob Gulmann, afviser anklagen, da han mener de har kundeforholdet og Click A Taxi blot er en bestillingsform.