CoPilot laver navigation til Touch HD

Grafikken er tilpasset skærmopløsningen og prisen ligger i den rigtige ende. I januar kommer Copilot Live 7 til HTC Touch HD.

CoPilot laver navigation til Touch HD

Et af de væsentligste kritikpunkter i vores anmeldelse af topmodellen HTC Touch HD var den manglende navigationssoftware. Vi mener, der som minimum, i et produkt i 5000-kroners-klassen, burde medfølge en lille navigationsmulighed.

Præcist som med Touch HD har vi tidligere anmeldt navigationssoftwaren CoPilot Live 7 til topkarakter i kategorien ‘navigation på mobilen’ og netop Copilot kommer nu en Touch HD-udgave.

 – “Vi er i fuld gang med, at færdigpakke de første eksemplarer, hvor vi har tilpasset CoPilot til, at anvende skærmens høje opløsning, samt mulighed for horisontal visning. Hermed er en af verdens mindste PND’ere (personal navigation device) født”, fortæller Peter Sivebæk, regional manager i CoPilot.

Softwaren til HTC Touch HD leveres på DVD inklusive kortmaterialet.

Prisen for Vesteuropa bliver 749 kroner, mens Skandinavien kan erhverves for 549 kroner. Salget starter gennem Telekæden i begyndelsen af 2009.

blank, faktabokse, fuld bredde
Læs også:
 – CoPilot Live 7 nu til HTC Diamond
 – CoPilot Live 7 (produkttest)