Cortana bliver mere intelligent og kommer på iOS og Android

I et interview fortæller chefen for Microsoft Research, at Cortana bliver mere intelligent og kan flytte

Cortana bliver mere intelligent og kommer på iOS og Android

Microsofts Cortana-software er på vej mod en opgradering, der gør den personlige assistent endnu mere intelligent. Det sker takket være Microsofts projekt ‘Einstein’, som handler om kunstig intelligens.

Læs også: Se et smukgkig på Cortana på pc

“Den teknologi, der kan læse og forstå emails kommer til at spille en central rolle i den næste udrulning af Cortana,” siger Eric Horvitz, som er chef for Microsoft Research.

Cortana har allerede konkrete planer om at brede sig fra Windows-telefoner til Windows 10 på desktop, når styresystemet en gang rammer forbrugerne.

Læs også: Siri på dansk snart klar

Derudover siger unavngivne folk, der skulle kende til projektet til Reuters, at Cortana senere vil komme som en enkeltstående app til både Android og iOS.

Microsoft skulle stole på, at deres erfaringer inden for talegenkendelse, søgning og maskinlæring er det, der skal kunne løfte Cortana over konkurrenterne Siri og Google Now – ud over erfaringerne fra Projekt Einstein.