Cortana tidligst til Danmark i 2015

Microsofts taleassistent Cortana til Windows Phone 8.1 kommer tidligst til Danmark i 2015.

Cortana tidligst til Danmark i 2015

En af de mest spændende nyheder i Windows Phone 8.1 er introduktionen af taleassistenten Cortana, der bliver baseret på Bing, der er Microsofts søgemaskine.

Cortana skal lære brugeren og dennes brugsmønstre at kende, for derved bedre at kunne tilpasse sin assistance i forhold til adfærd og vaner.

Men noget tyder på, at vi i Danmark kommer til at vente en rum tid, før Cortana bliver en del af vores hverdag. Cortana bliver i første omgang tilgængelig i USA som beta, og vil senere på året blive rullet ud i England og Kina oplyser Microsoft.

Andre lande, herunder Danmark, må vente til 2015, før vi måske får Cortana at se.