Creative præsenterer Sound Blaster til mobilen

Creative lancerer tre nye aktive højtalere, der egner sig godt til mobilen og giver stor lyd.

Creative præsenterer Sound Blaster til mobilen

Du kender måske bedst Sound Blaster i forbindelse med lydkort til computere. Men nu har Creative, der producerer Sound Blaster, fundet en oplagt niche, hvor de kan præsentere nye produkter.

På et pressemøde tirsdag i København præsenterede Creative tre nye aktive højtalere, der egner sig specielt godt til, at afspille musik fra mobilen.

De to af højtalerne kan kobles til mobilen via Bluetooth, og kan betjenes via dedikerede touch-knapper på toppen. Den mindste af de tre tilkobles via USB-stik til f.eks. en PC.

Højtalerne udmærker sig først og fremmest ved at have en fantastisk lyd, med en klar og sprød sound.

På de to største modeller findes en dedikeret knap til at besvare et telefonopkald. Ved almindelig tale er det muligt at bevæge sig rundt i et lokale, mens du stadig taler med personen i den anden ende. Samtidig bliver baggrundsstøj effektivt filtreret væk.

Filtreringen af baggrundsstøjen blev demonstreret på pressemødet ved, at en person foretog et opkald og samtidig holdt en tændt hårtørrer i hånden. Ved aktiveringen af støjfiltrer, blev lyden af hårtørreren helt fjernet, mens det stadig var muligt at høre tale.

Produkterne forventes på det danske marked i juli og august. Vi forventer dog at se nærmere på produkterne allerede i slutningen af juni måned, hvor vi også vil lave en lille test af de nye højtalere.

Vil du allerede nu se nærmere på produkterne kan du se mere her i denne reklamevideo fra Creative:

Sound BlasterAxx kommer i tre modeller: SBX20, SBX10 og SBX8. Priserne bliver kommer til at ligge fra 799 til 1499 kroner.

Når vi får fingrene i et testeksemplar vil vi også skrive nærmere om de apps, der gør det muligt at indstille lyden via mobilen.