Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Cyanogen Inc. integrerer Truecaller i Cyanogen OS

Cyanogen Inc. integrerer Truecaller i Cyanogen OS

Cyanogen OS får snart integreret Truecaller applikationen, som lægger alle dine kontakter op i en central database.

Alt imens Cyanogen Inc. har travlt med at gøre os fri af Googles Android-klør, så har de tilsyneladende ingen problemer med at hoppe i kanen med andre selskaber som de har et bedre forhold til.

Læs også: OnePlus og Cyanogen afslutter sit samarbejde

Cyanogen har angiveligt planer om, at integrere Truecaller applikationen i deres Cyanogen OS. Det skal naturligvis påpeges, at der er tale om Cyanogen OS, og ikke CyanogenMod. Cyanogen OS er det styresystem som er kommercielt distribueret i samarbejde med producenter der laver telefoner.

Truecaller er en applikation som kan slå telefonnumre op i en database lavet på tværs af alle mobiler der har installeret applikationen. Man kan dermed få oplysninger om indkommende numre som man ellers ikke har i sin liste over kontaktpersoner, og endda få af vide, om et ukendt nummer er markeret som spam af andre brugere.

Læs også: Microsoft indleder samarbejde med Android projektet Cyanogen

Truecaller kan kort beskrives som noget nær et sikkerheds mareridt, hele din kontaktliste lægges op på deres servere med det formål at bruge numrene som en del af den centrale database over telefonnumre.

Truecaller bliver desuden ikke bare en præinstalleret applikation, men en integreret del af Cyanogen OS, man skal altså tage stilling til om man ønsker at bruge applikationen eller ej, når telefonen starter.

Ideen er sådan set fin nok, men jeg er ganske meget imod at man vælger at integrere denne applikation så den kommer i brug med et lille klik på accept, uden at mange formentlig er klar over konsekvenserne.

Kilde: Android Police


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies