CyanogenMod skifter stil med nyt logo og brand

Nyt simpelt logo der illustrerer værdierne hos CyanogenMod Inc. skal hjælpe dem i deres fremtidige færd mod et mainstream styresystem.

CyanogenMod skifter stil med nyt logo og brand

CyanogenMod, Inc. har allerede lavet store aftaler med telefonproducenter som Oppo og OnePlus, og de har fået en stor sum penge til at hjælpe dem i deres bestræbelser, nu laver de nogle ændringer i deres brand og skifter deres logo for at give deres kunder en klar ide om hvad CyanogenMod, Inc. står for.

Det nye logo er vist ovenfor, en sekskant med nogle rammer omkring og Cyanogen alt skrevet med farven cyan naturligvis. Logoet er ikke designet til bare at være et logo, men et symbol.

Sekskanten i midten skulle være logoets hjerte, det repræsenterer brugeren og dennes mulighed for at tilpasse styresystemet efter egne præferencer, dermed kan man drage den konklusion at Cyanogen vægter brugeren højest og at Cyanogen altid vil stræbe efter at giver brugeren fleksibilitet og valgmuligheder.

Den højre barriere i logoet står for open source, dette bygger desuden videre på hjertet i logoet, intet siger brugertilpasning som open source, man kan (med de rette kvalifikationer) tage en klump kode, lave de ændringer man ønsker og selv bygge styresystemet.

Det sidste element i logoet står for sikkerhed. Brugere af CyanogenMod styresystemet skal ikke bekymre sig om at NSA lytter med. Det udtrykker sig blandt andet ved, at CyanogenMod blandt andet krypterer sms’er som standard.

CyanogenMod CyanogenMod

Er det gamle logo “Cid” ude?

Fans af CyanogenMod vil formentlig kende maskotten Cid, heldigvis får han lov at blive ved roret og være en del af det store samfund der omkranser CyanogenMod samt følge de toppe og dale projektet bevæger sig ind i fremover.

Selv om det er synd at Cid skal forvises til bagscenen, så er det nok fornuftigt at CyanogenMod brander sig en smule anderledes når de nu skal tiltale en væsentlig større skare af kunder end det tidligere har været tilfældet. Det nye logo er rent og pænt og med en mindre forklaring giver det en præcis beskrivelse af selskabets værdier.

På deres egen blog kan der læses mere om valget af deres nye identitet.

Kilde: Phandroid

CyanogenMod