Dækningskrav til nye LTE licenser

Ved forårets frekvensauktion over 800 MHz frekvenserne vil videnskabsministeren tvinge selskaberne til at dække udkantsområder.

Dækningskrav til nye LTE licenser

I marts måned 2012 afholder staten en licens-auktion over 800 MHz frekvenser. Disse frekvenser er perfekte til teleselskabernes LTE planer, da frekvensspektrummet allerede er afsat til LTE i mange andre lande.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil dog samtidig benytte auktionen til at tvinge teleselskaberne til, at dække udkantsområderne bedre, hvis selskaberne vil have en af de attraktive licenser.

Hvis teleselskaberne vinder en licens, så skal de leve op til et dækningskrav, som betyder, at alle husstande i visse områder af landet skal kunne få mindst 10 Mbit ved udgangen af 2014.
Områderne er udvalgt på baggrund af postnumre, hvor det i dag er svært at få 10 Mbit bredbånd – uanset om det er via kobbernettet eller trådløst.

Se hvilke områder der er omfattet af dækningskravet her.