Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danmark er Nokia-land - men HTC er nummer ét

Danmark er Nokia-land - men HTC er nummer ét

Nokia var i 2010 fortsat danskernes foretrukne mobilmærke, men de nyere mobilproducenter som HTC og Apple, sætter den finske mobilgigant under pres.

Mindre mobilproducenter klarer sig godt i kampen mod giganten Nokia.

HTC Desire blev således den mest efterspurgte mobiltelefon i 2010, mens HTC Legend kom ind på andenpladsen. Tredje og fjerdepladsen indtages af Apple iPhone 4 og iPhone 3GS.

På årets top 50 for 2010 er 28 ud af 50 mobiler med touchskærm. I 2009 og 2008 var touch-tallet på top 50 hhv. 21 og 10.

Men selvom års-hitlisten domineres af touch-smartphones fra de mindre producenter, er Nokia langt fra ude af markedet. 42 procent af mobilerne på årets top 50, udgøres af Nokias modeller, hvilket er en fremgang på to procent, i forhold til 2009.

Det er prisportalen Mobilpriser.dk, der udfra søgninger og kliks på produkter, har analyseret, hvad mobilkøberne har udvist interesse for i 2010.

Årets nummer ét og to. HTC Desire og HTC Legend.
Årets nummer ét og to. HTC Desire og HTC Legend.

Fremgang for HTC og Apple

Udover, at HTC og Apple sidder på toppen af hitlisten, så repræsenterer disse brands også fremgange på henholdsvis fire og to procent, sammenlignet med top 50-listen for 2009.

- "HTC og Apple er virkelig blevet store, mens Samsung og LG har svært ved at få fat i danskerne. Samsung har formået at få tre mobiler ind på top 50, mens LG ikke har en eneste. Der er ingen tvivl om, at LG for alvor har en udfordring på det danske marked," siger mobilekspert John G. Pedersen fra Mobilpriser.dk.

Han mener, at slaget om mobilkunderne i det kommende år, blandt andet bliver udkæmpet på Googles mobilplatform Android. Udviklingen ses allerede på top 10-listen, hvor de seks mobiler er med Android, hvilket giver brugerne en åben og let tilgang til selv avancerede funktioner, på de moderne smartphones.

Set i verdens-perspektiv af forskellige analysevirksomheder forventes Android at blive den altoverskyggende platform for smartphones i 2011.

Mobilpriser.dk top 50 for 2010

1. HTC Desire
2. HTC Legend
3. Apple iPhone 4 16GB
4. Apple iPhone 3GS 16GB
5. Nokia 6700 classic
6. Sony Ericsson XPERIA X10 mini
7. HTC Wildfire
8. Sony Ericsson XPERIA X10 mini pro
9. HTC Desire HD
10. Nokia N8
11. HTC Tattoo
12. Sony Ericsson XPERIA X10
13. Apple iPhone 3GS 32GB
14. Nokia 5230
15. Sony Ericsson Aino
16. Nokia 3720 classic
17. Sony Ericsson Elm
18. Samsung GT I9000 Galaxy S 8GB
19. Apple iPhone 4 32GB
20. Sony Ericsson Vivaz
21. HTC HD2
22. Nokia 5800 XpressMusic
23. HTC Hero
24. Apple iPhone 3G 8GB
25. Nokia N97 mini
26. Sony Ericsson W995 Walkman
27. Google Nexus One
28. Sony Ericsson Satio
29. Nokia E52
30. Nokia 6700 slide
31. Sony Ericsson W595 Walkman
32. Samsung GT I9000 Galaxy S -16GB
33. Nokia N900
34. Samsung GT S5230
35. Nokia 3710 fold
36. Nokia 2730 classic
37. Nokia C5
38. Nokia E72
39. Nokia 2720 Fold
40. Nokia 6700 classic Gold Edition
41. Nokia X6-00 32GB
42. Sony Ericsson C905 Cyber-shot
43. Nokia 6303 classic
44. Nokia 1208
45. Nokia 6600i Slide
46. Sony Ericsson C901 Cyber-shot
47. Garmin Nuvifone A10
48. Nokia X3
49. Sony Ericsson C901 GreenHeart
50. Nokia 5310 XpressMusic

Mobilproducenternes fordeling på top 50 i 2010

Herunder ses mobilproducenternes fordeling på top 50. Tal i parantes angiver procentandelen i hhv. 2009, 2008 og 2007.

1. Nokia 42 % (40 %) (40 %) (42 %)
2. Sony Ericsson 24 % (30 %) (34 %) (28 %)
3. HTC 14 % (10 %) (8 %) (8 %)
4. Apple 10 % (8 %) (2%) (- %)
5. Samsung 6 % (8 %) (12%) (16 %)
6. Andre 4 %
7. LG 0 % (4 %) (4 %) (4 %)

Grundlag: Tallene er udarbejdet af Mobilpriser.dk på baggrund af søgninger og kliks på produkter i perioden 1/1 2010 til 31/12 2010. Listen giver således et relativt præcist indblik i, hvilke mobiler danskerne efterspørger. I talgrundlaget, som ikke nødvendigvis er et udtryk for salget, indgår alle teleselskaber, samt alle produkter på markedet i perioden.

Læs også:
- Årets Mobil 2010 - valgt af køberne
- Mobilsiden.dk udpeger årets mobil

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Malte 17-01-2011 07:05:52

Jeg klikkede mindst 100 gange på HTC Desire blot for at se, om den endelig var kommet på lager nogen steder. Endte med at købe en Xperia til fruen, da HTC ikke kunne sige, hvornår den igen ville være til rådighed.

0 0
Mobilsiden.dk 17-01-2011 08:12:48

Hej Malte. Den type klik du her beskriver, tæller ikke med i den statistik, som hitlisten er baseret på.

0 0
12-01-2011 12:56:39

Mobilsidens artikler optræder ofte hos JP og politikken, hvilket er meget positivt og den grad fortjent.

Senest faldt jeg over denne artikel fra Politikken om netop ovenstående statistik, men så vidt jeg kan se har dagbladet fejlfortolket den anden statistik i den tro at det er salgstallene den dækker over:
http://politiken.dk/tjek/digitalt/telefoni/ECE1165239/vi-droemmer-om-iphone-men-ender-med-en-nokia/

0 0
Henrik 12-01-2011 15:37:34

Dagsbladenes journalister er altid super tendendiøse og useriøse. Det er ikke noget nyt.

Bare titlen "Vi drømmer om iPhone men ender med en Nokia" stinker af inkompetence. Alle ved jo, at det ikke er rigtigt. For det første er der MANGE som foretrækker en Android fremfor en iPhone, og desuden er der efterhånden flere eksempler på "iPhone converts" - altså folk der er konverteret fra iPhone til både Symbian^3 og Android.

0 0
Mathias 11-01-2011 20:43:10

Artiklen er vel acceptabel, når der bliver taget højde for hvad den rent faktisk viser. I skriver i grundlag afsnittet "Listen giver således et relativt præcist indblik i, hvilke mobiler danskerne efterspørger."
Det kan ikke siges uden noget at bygge påstanden på det. I antager det er en sammenhæng mellem danskernes mobilpræference og klik på hjemmesiden, det er der som allerede sagt af andre ikke meget der tyder på.

I burde nok revidere artiklen så det blev mere tydeligt i snakke om hvilke mobilprodukter der er blevet undersøgt mest på siden.

0 0
Ib 11-01-2011 15:40:32

Hvad mener man med "Antal Klik"?

I min verden er der kun et der tæller, for at vi kan se vor markedsandel, og det er AFSÆTNING i forhold til vore konkurrenter.

Så, hvad mener man med "Antal Klik"?

0 0
Ib 11-01-2011 15:45:55

Nå, læste lige artiklen igen. Kan se at de kun måler på hvor mange der har klikket på artikler/produkter og vist interesse. Det kan man jo ikke bruge til noget som helst. Inden jeg f.eks. købte en iPhone, "klikkede jeg jo lystigt rundt" på de forskellige Android mobiler, og endte altså med en iPhone 4.

Helt ærligt - useriøs artikel. :-)

0 0
Mobilsiden.dk 12-01-2011 07:27:02

Hej Ib

Vores system måler på det sidste klik inden forhandleren. Det vil sige, at når du vælger at klikke dig videre til forhandleren, for at købe et produkt, tælles det. Derudover holder vi styr på, at man ikke bare kan klikke ét produkt til tops - plus en masse andre parametre.

Jeg synes ikke, at artiklen er useriøs, som du mener.

Det er fjerde år, at vi offentliggør hvordan interessen fordeler sig mellem produkter og producenter på Mobilpriser.dk.

Vi påstår ikke, at tallene er et udtryk for salg - men efterspørgsel og interesse i året der er gået.

0 0
12-01-2011 11:05:18

Første statistik er interessant, men det er den anden ikke jf. mit eksempel tidligere, for den siger intet om hvad folk interesserer sig for.

0 0
Henrik 11-01-2011 12:37:16

Sell-through salgstal er gud, resten er (tæt på) ligegyldigt.

Hvis man vil have noget man kan bruge skal man kigge på markedsandelene udfra sell-through, det er det eneste der giver mening.

0 0
Thomas 11-01-2011 12:26:26

Få nu nogel salgstal på bordet, antal klik på mobilpriser kan jo ikke bruges til noget....

0 0
Mobilsiden.dk 12-01-2011 07:21:43

Hej Thomas

Salgstal opgøres af GFK og disse er ikke offentligt tilgængelige.

0 0
11-01-2011 10:36:30

HTC Desire blev årets mobil her på siden, så det er ikke overraskende at den er i top. Det var dog ikke muligt at forudse ved årets start.

Den anden statistik med producenternes fordeling kunne jeg næsten have givet jer for et år siden. Her er det ganske simpelt umuligt for visse producenter at nå til tops. Prøv at følge dette eksempel:

N5310 E(nr. 50) kan i princippet have fået 10 klik(i kender selv tallene) mens iphone4(nr. 3) måske har fået 50.000 klik i samme periode, ikke desto mindre sidestilles de i den anden statistik, selvom det ene produkt er en sværvægter og det andet til sammenligning er komplet ligegyldigt.

Hvis i vil lave en fordeling på producenter, så baser den på antal klik pr producent ikke antallet af telefoner i top 50 for den vil Nokia og SE( og potentielt Samsung) altid vinde fordi deres udvalg er langt større. Apple har 8 smartphones på listen i mobilpriser, det betyder at de maksimalt kan få 16%, selvom der måske i 30% af tilfældeene er blevet klikket på et apple-produkt. Lad os sige 30% klikker på apples produkter og 35% klikker på et HTC produkt(det er en rimelig antagelse eftersom de ligger i top). I så fald vil Danmark være HTC og Apple land og ikke et Nokia land baseret på interesse.

Ud fra det i præsenterer os for og den måde i præsenterer det på, så hænger overskrift og statistik ikke sammen, medmindre alle mobiltelefoner i top 50 har fået ca. lige mange klik(og det tvivler jeg på).

0 0

Om brug af cookies