Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Dansk januar-debut til HTC One SV

Dansk januar-debut til HTC One SV

Det nyeste skud på HTC One-stammen er snart klar til dansk frigivelse. One SV får debut til januar.

HTC har netop udsendt en pressemeddelelse om det nyeste medlem af One-familien - den såkaldte One SV-smartphone.

I slutningen af november kunne Mobilsiden.dk imidlertid allerede fortælle, at 4G-mobilen med 4,3 Super LCD 2-skærm var på vej til Danmark.

På daværende tidspunkt bekræftede Telia, at One SV ville lande i butikkerne inden for de kommende uger, men ifølge HTC's pressemeddelelse må vi vente lidt endnu. Her fremgår det således, at den vil være tilgængelig fra januar 2013 her i landet.

HTC One SV er udstyret med 1,2 GHz Qualcomm Snapdragon S4 dual core-processor, NFC, Beats Audio og et kamera, der skyder med fem megapixels (f/2.0 blænde). Dette suppleres med et frontvendt 1,6 megapixel-kamera (f/2.2 blænde).

Mobilen lanceres med Android Ice Cream Sandwich som styresystem.

Læs også:
- HTC One SV – den første 4G-mobil er klar

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies