Dansk ordbog på vej til Galaxy Nexus
Galaxy Nexus er kommet på markedet uden dansk ordbog, men den skulle være på vej, forlyder det nu.
Den nye smartphone fra Google og Samsung, Galaxy Nexus, sælges i Danmark uden dansk ordbog, og selvom der kan hentes et nyt tastatur – med ordbog, via Android Market, så er der hjælp på vej til de brugere, som er knapt så tekniske.
Teleselskabet 3 er et af de steder, hvor Galaxy Nexus kan købes, og her er man også blevet opmærksomme på den vigtige mangel i produktet.
- ”Det er rigtigt, at der ikke er en dansk ordbog i Galaxy Nexus. Vi har eskaleret til Samsung, at det er vigtigt med en dansk ordbog, og de har forsikret os om, at der er en ordbog på vej i starten af 2012. Vores forventning er januar, ” fortæller kommunikationschef Stine Green Paulsen til Mobilsiden.dk.
Nexus S, forgængeren til Galaxy Nexus, er også født uden dansk ordbog.
Se aktuelle priser på Samsung GALAXY Nexus fra Mobilpriser.dk
Specifikationerne på Samsung GALAXY Nexus.

Modtag nyhedsbrev

(26)



