Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Dansk verdensrekord i dataoverførsel

Dansk verdensrekord i dataoverførsel

Forskere fra DTU Fotonik i Lyngby har sat ny verdensrekord i dataoverførsel, der kan give endnu mere fart på internettet.

En gruppe forskere fra Danmarks Tekniske Universitet(DTU) i Lyngby, har sat ny verdensrekord i dataoverførsel, der på sigt kan være med til at give mere fart på internettet.

High-Speed Optical Communications-gruppen(HSOC) har slået den tidligere verdensrekord fra Karlsruhe Institut für Technologie med maner. Tyskerne formåede at sende 32 terabit i sekundet, med en enkelt sender i form af en laser.

Det lykkedes HSOC at sende hele 43 terabit på et sekund, blandt andet ved hjælp af en ny type fiber, udlånt af den japanske telegigant NNT.

Den nye type fiber indeholder syv kerner(glastråde) i stedet for en enkelt, der findes i standardfibre.

Fakta: 1 terabit = 1.000 gigabit = 1.000.000 megabit

Internettrafikken øges årligt med 40-50 procent, og den samlede CO2-udledning er på omkring to procent af den samlede menneskeskabte udledning. Derfor er det absolut nødvendigt, at der findes en løsning der kan reducere CO2-udledningen, men samtidig øge båndbredden.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies