Dansk Windows-chef: Tre grunde til at vælge Windows 10

Microsofts danske Windows-chef giver her tre gode grunde til at installere Windows 10.

Dansk Windows-chef: Tre grunde til at vælge Windows 10

Windows 10 blev officielt frigivet den 29. juli, og siden har interessen ifølge Microsoft været stor. Så stor og overvældende at alle endnu ikke har fået fingre i det nye system. Udrulningen bliver ifølge Microsoft rullet ud på en organiseret måde, så brugerne får den bedst mulige oplevelse, når de opgradere til det nye Windows.

Det går rigtig godt med udrulningen af Windows 10 – Desværre har alle som har reserveret Windows 10 ikke fået det endnu, men det er på vej, og jeg forstår godt folk er lidt utålmodige, når de samtidigt læser om hvor godt Windows 10 er. Men jeg glæder mig over den, at de fleste opkald til vores support er om, hvornår folk får deres Windows 10,” siger Martin Thorning Hansen, Divisionschef for Windows til Mobilsiden.dk

Læs ogsåWindows 10: hvad er din dom? [AFSTEMNING]

Martin Thorning Hansen giver her tre gode grunde til at opgradere til Windows 10:

  1. Det Windows du kender – Velkendt fra det øjeblik du starter din PC op. Der er de bedste fra Windows 7 og Windows 8.1, pakket sammen med en masse nye spændende funktioner.
  2. Mere personligt og produktivt Windows – Du får din egen version af Windows. Et Windows som du kan gøre dit eget. Du kan vælge en start menu med mange apps, eller en start menu uden apps. Du har let adgang til alle dine filer, hvad enten det er dem du har lokalt, eller dem du har i dit OneDrive.
  3. Sikkerhed. IT kriminalitet er stadig stigende, med hackere som forsøger, at komme ind på private folks netværk og PC’er. Windows 10 er det moderne operativ system, som er optimeret mod den moderne hacker.

Du skal være ninja fra start

Martin Thorning Hansen fortæller desuden at Windows 10 giver PC´en helt nyt liv, med hurtigere opstart og nem adgang til alle ønskede programmer og filer:

Windows skal ikke være et spil, hvor det gælder om at finde ud af ting, for at lukke baner op, og blive bedre. Du skal være en ninja til Windows fra start, og med Windows 10 er alle som bruger Windows i forvejen Windows ninjaer. Og ja, så er det en gratis opgradering

Læs ogsåSådan får du Windows 10, hvis du ikke har fået opgraderingen [TIP]