Danske Bank klar med MobilePay – send penge via et mobilnummer

Danske Bank er klar med en ny betalingsløsning, der uanset bank, giver dig mulighed for, at overføre penge fra din mobil.

Danske Bank klar med MobilePay – send penge via et mobilnummer

MobilePay er en enkel og hurtig betalingsløsning, som gør det let at sende og modtage penge via din smartphone. Og vigtigst af alt, så er MobilePay for alle – uanset bank.

Så Danske Bank har ikke alene den bedste mobilbank-applikation, men er nu også først med en løsning, der gælder andre bank-kunder.

 – Her er Danmarks bedste mobilbank-applikation

Du skal blot udfylde personlige oplysninger og tilføje betalingsinformation, samt oprette din egen personlige kode – og så er du i gang og klar til at sende penge.

Beløbet du ønsker at overføre skal indtastes. Derefter vælges en modtager fra listen, derefter skal dette bekræftes.

Det kræver dog at både du og den du vil sende penge til, har applikationen installeret, og er oprettet som bruger.

Forsøger du at sende til et mobilnummer der ikke er oprettet får denne en SMS om, at du har forsøgt at overføre penge til denne – og betalingen gennemføres først, når mobilnummeret er oprettet som bruger, hvilket skal ske inden for 30 dage.

Du får en kvittering når betalingen er gennemført, som bekræfter overførslen. Din ven modtager en SMS-besked om, at der er penge på vej.

Du kan i applikationen, MobilePay, se en oversigt over dine aktiviteter – bl.a. gennemførte og ventende betalinger. Se videoen om MobilePay herunder.

MobilePay applikationen kan downloades gratis i både Apples App Store og Google Play Store.

Læs også:
 – Nordea er endelig klar med en rigtig mobilapplikation