Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danske eTilbudsavis presser Microsoft nye Office apps

Danske eTilbudsavis presser Microsoft nye Office apps

Danskernes fortrukne app til tilbudsjagten giver techgiganten Microsofts nye Office apps kamp til stregen i App Store.

Er du tilbudsjæger i fædrelandet, og udstyret med en smartphone, så har du med garanti stødt på den smarte app eTilbudsavis, som vi har nævnt flere gange her på Mobilsiden.dk

Virksomheden bag, der er stiftet af to unge og nordjyske iværksættere, kan nu bryste sig af mere end 880.000 downloads og derudover søgning på flere end 2 millioner varer på blot 12 måneder. Det skriver de i en pressemeddelelse

eTilbudsavis gør klar til at krydse grænsen

Året er startet flot med redesignede apps, og særligt på Apples iOS-enheder er der sket en stor forvandling. Foruden det ændrede design og nye funktioner, så er eTilbudsavis app’en nu også “iOS universal”, så den både fungerer på iPhone og iPad. Der er altså ikke længere en “almindelig” og “HD version” at tage fejl af for de downloadende kunder.

Så fed er den nye opdatering fra eTilbudsavis

“eTilbudsavis er nu en "universal app", der fungerer på både iPad og iPhone. Brugerne har længe efterspurgt dette og derfor har vi nu, sammen med Microsoft Office, indtaget den prominente placering som en af de fem mest populære gratis iPad-apps i App Store, siger Christian Birch, medstifter af eTilbudsavis.

Den populære tilbuds-app har for en kort stund haft førertrøjen, men ligger i skrivende stund på en flot 5. plads, lige i hælene på titler som Microsofts Word og Excel. eTilbudsavis app’en til iPad holder dog førerpositionen, hvis man dribler sig ind under livsstil-sektionen.

eTilbudsavis oplyser desuden til Mobilsiden, at lanceringen af næste store opdatering til Windows 8-brugerne er lige på trapperne, mens der endnu arbejdes på Windows Phone. Derudover skulle der være mærkbare motorjusteringer på vej til iOS-enhederne, så alt kører flydende.

Har du endnu ikke fået koblet familiens grej op på eTilbudsavis’ synkroniserende “død over håndskrevne indkøbslister”, så kan du se hvordan i dette Tip: Del smarte indkøbslister til juleindkøb fra din iPhone.

Kilde: eTilbudsavis

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Gizmo 10-04-2014 12:34:57

Det er god nok tynd og ukritisk, eTilbudsavis konverter bare bruger fra gamle HD version, tvinger bruger til at skift. Gammel vin i nyt flask. Useriøs journalistik af værst skuffe.

2 0
Desperate 09-04-2014 01:01:10

Mærkelig artikel. Årsagen til at eTilbudsavis er så højt rangeret, er jo ganske simpelt, at alle der har haft eTilbudsavis HD er blevet bedt om at downloade den anden version. Hvorfor ikke bare skrive det lige ud?

1 0
Desperate 11-04-2014 05:38:03

Efter at have reageret på deres opfordring, har jeg hentet den nye eTillbudsavis og har slettet den gamle. Tænke at den sidste nye ville være på sidste side, men lige nu er den væk for mig. Jeg kan finde den ved at søge... men det er ikke ligefrem en god løsning. Så de er måske nået til toppen. Men der er lidt koldt, hvis man ikke kan finde vej.

0 0

Om brug af cookies