Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danske mobilspil i høj kurs

Danske mobilspil i høj kurs

Der er høje forventninger til den danske producent af spil til mobiltelefoner, WatAgame. Mange skyder penge i spilproducenten, hvilket skal sikre Danmark en god position i kampen om førstepladsen på mobilmarkedet.

Det er ikke svært for WatAgame at sikre sig midler til udvikling af flere spil. Så sent som i sidste uge var det SeeD Capital Denmark, der, sammen med Vækstfonden, støttede producenten med omkring 3,4 milliarder kroner.

Lys fremtid for mobilspil
Den store velvillighed fra SeeD Capital Denmarks side skyldes, at der er store potentialer i spil til mobiltelefonen. Mobilerne er blevet hvermandseje, og en stor del af den danske befolkning kan lide at spille.

Om den økonomiske støtte til WatAgame siger Investeringschef for SeeD Capital, Jakob Steen Jensen:

”WatAgame er i gang med at skalere forretningen i et imponerende tempo, der har bragt virksomheden frem til en position som absolut markedsledende inden for online mobilspil, som er et hurtigtvoksende marked”.

Også hos vækstfonden er man positivt stillet overfor WatAgame og mobilspillenes fremtid:

”Det er en meget spændende og perspektivrig virksomhed, der har formået at markere sig på det helt rigtige tidspunkt i et hastigt voksende marked og derved fået et meget vigtigt forspring i forhold til konkurrenterne”. Det siger Investeringschef i Vækstfonden, Ulrik Ankerstjerne.

Pigerne spiller også
Hos WatAgame har man forstået, at det ikke kun er drengene, der kan lide at spille. Derfor har producenten netop sendt et spil på gaden ved navn Supermodel, som har yngre kvinder som sin primære målgruppe. Spillet skulle efter sigende handle om at komme til tops i modelverdenen i Milano.

Med Supermodel håber WatAgame på at nå ud til ”den anden halvdel” af befolkningen, som længe har været overset. ”Og dem er der et stort potentiale i”, fortæller Henrik Riis fra WatAgame.

Kilde: TV2 Finans

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies