Danske teleselskaber stoler på Huawei

Amerikanerne mener, at Huawei truer IT-sikkerheden, mens teleselskaberne i Danmark stoler fuldt og fast på dem.

Danske teleselskaber stoler på Huawei

Netværkskæmpen Huawei er lige nu, sammen med ZTE, genstand for en heftig debat i USA, hvor anklagerne hagler ned over de to kinesiske selskaber og der tales ligefrem om de er ”en sikkerheds-trussel mod USA”.

 – USA: Advarsel mod netværksgiganten Huawei

I Danmark har to af de største teleselskaber dog intet at kritisere det kinesiske selskab for.

-”Huawei er en af vores vigtigste samarbejdspartnere på mobilt bredbånd. Vi har lige siden lanceringen af den første 3G-dongle haft et godt samarbejde med Huawei og har derfor ikke nogen grund til ikke at kunne stole på dem,” skriver Telias kommunikationschef, Mette Honoré, til Comon.dk.

Telia vil på dette grundlag også lancere smartphones fra Huawei, som er fuldt på højde med andre smartphones på markedet.

 Telia: Vi giver Huawei en chance

Huawei har selv for, at komme disse anklager til livs, indgået et samarbejde med den britiske efterretningstjeneste, der laver sikkerhedstest.

 Huawei vil bevise de ikke spionerer

 – ”Vi stoler derfor på Huawei og har et godt samarbejde med dem,” lyder det fra Telia til Comon.dk.

TDC er af helt samme mening som Telia.

 – ”Når vi i telebranchen forhandler med leverandører – ikke kun Huawei, men også alle andre leverandører – så er der faktisk nogle ret strikse regler og en tæt kontrol fra myndighedernes side,” det skriver Rasmus Avnskjold, presserådgiver i TDC, i en mail til Comon.dk.

Mobilsiden.dk har været i kontakt med Daniel Edlund, som er kommunikationsansvarlig i Huawei. Læs hvad han siger til hele sagen her.

Du kan også læse Huaweis udtalelse på deres internationale hjemmeside her.

Historien er ikke slut

Tematikken slutter ikke her. mobilsiden fulgte op på historien. 10/10/2012 var der nyt om emnet i nyheden; iPhone 5 – bedst, men innovationen mangler (mobiltest) – Historien finder du her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..