Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danske teleselskaber vil gerne sælge LG G2

Danske teleselskaber vil gerne sælge LG G2

LG har fået plads på hylderne hos tre af de fire store teleselskaber i Danmark.

LG G2 (Foto: LG)
LG G2 (Foto: LG)

Hvordan teleselskaberne tager imod et nyt produkt, er for en mobilproducent et spørgsmål om liv eller død for produktet. Hvis ikke de store teleoperatører tager en given telefon på hylderne, bliver der kun ganske sjældent tale om en salgssucces.

LG kan glæde sig over, at det nye topprodukt bliver tilgængelig hos 130 mobiloperatører på verdensplan, her i blandt 3 i Danmark.

Både Telia, TDC og 3 melder sig klar til G2. Telenor oplyser, at de endnu ikke har taget stilling til, om de vil sælge G2.

Meget positive

Noget tyder på en positiv modtagelse i Danmark af G2, også selvom LG ikke er en producent, der får kunderne til at vælte ind i forretningerne.

 - ”Gennem de seneste måneder har vi set LG repositionere sig selv gennem et langt bedre design end tidligere, velspecificerede telefoner og ikke mindst på deres meget attraktive priser. Det ser vi som særdeles interessant, og vi planlægger en større lancering af G2 i samarbejde med LG, og det gør vi selvfølgelig fordi at vi er helt overbeviste om, at vores kunder har interesse i smartphones, hvor netop design, specifikationer og pris går op i en højere enhed,” fortæller TDCs indkøbschef Morten Steen Jensen.

Også teleselskabet 3 er positive:

 - ”LG er høj kvalitet og typisk et meget godt valg til prisen, men de har stadig en udfordring med at vinde de danske kunder over. Danske kunder er meget mærkeloyale, og LG kæmper stadig med deres ry hos kunderne,” siger kommunikationschef Stine Green Paulsen fra 3.

LG G2 (Foto: LG)
LG G2 (Foto: LG)

LG kan tage markedsandele

LG G2 får også Telia til at rykke frem på stolen.

Telia vurderer at G2 er en terminal der kan tage markedsandele fra konkurrenterne, også set i lyset af, at LG Optimus G har performet rigtigt godt i Telias forretninger.

LG G2 har 5.2 tommer skærm og 13 megapixels kamera med optisk billedestabilisator.

Salgsstarten i Danmark forventes at være i begyndelen af oktober, til under 4.000 kroner uden abonnement.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Morten Jensen 07-08-2013 18:25:39

Så er spørgsmålet bare, om telefonen virker på alle de danske LTE frekvenser/netværk?
Det gør den nok, når både Telia, 3 og TDC vælger at sælge den.

0 0
Aga TestTester 07-08-2013 17:44:29

test1

0 0
Aga TestTester 07-08-2013 17:44:45

test2

0 0
Aga TestTester 07-08-2013 17:40:24

test1

0 0
Aga TestTester 07-08-2013 17:40:53

test2

0 0

Om brug af cookies