Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Dansker vil sælge abonnementer til e-bøger

Dansker vil sælge abonnementer til e-bøger

Danske Morten Strunge vil sælge e-bøger i abonnement i stil med det, som mange danskere nu har til en streamingtjeneste.

Danske Morten Strunge står bag firmaet Mofibo, der vil tilbyde e-bøger i en abonnementsordning, som det kendes fra musikstreamingtjenesterne Spotify, Wimp og TDC Play. Det skriver Politiken.dk.

 - Danskerne har taget musikstreaming til sig

 - ”Jeg tror på, at vi har et revolutionerende produkt, og at markedet er klar til det,” siger idemanden Morten Strunge til Berlingske. Han mener ikke, at man behøver bruge pladsen i stuen på støvede bøger, når de alle kan være på en tablet.

Den 27-årige Morten Strunge har tidligere haft stor succes, da han for nogle år siden solgte sin andel i televirksomheden Onfone til TDC. Dette salg indbragte ham mindst 100 millioner kroner og han er fortsat direktør i Onfone.

Mofibo går i luften i løbet af sommeren og forlagene Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, samt People’s Press givet tilsagn om at være med. Til at starte med kan bøgerne læses på iPad og iPhone, men der arbejdes også på at få formatet klar til Android og e-læsere.

 - ”Jeg tror, at vi vil kunne tilbyde omkring halvdelen af de titler, som findes på de aktuelle bestsellerlister,” siger Morten Strunge.

Prisen for et abonnement på Mofibo forventes, at blive under 100 kroner om måneden og man vil så have adgang til ”fri læsning”.

Et stykke endnu…

Danskerne har ikke helt taget e-læsning til sig endnu og e-bøger udgør under 2 procent af det samlede salg af bøger. Sammenligner man med Storbritannien er tallet der 10 procent og i USA er det op mod 30 procent.

Folkene bag Mofibo har kigget nærmere på hvordan Netflix, HBO, Spotify og Wimp har fået mange kunder i ”butikken” på kort tid, men det mangles stadigvæk at finde måden forfatterne skal aflønnes for deres rettigheder i Mofibo.

 - ”Vi ønsker ikke at havne i samme situation som musikerne, der måtte nøjes med to øre per indspilning. Men vi oplever interesse fra flere sider om at udbrede e-bøgerne, og vi ser positivt på det, hvis vi ikke får mindre ud af det,” siger Jo Hermann, som er formand i Dansk forfatterforening, til Børsen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies