Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danskerne bruger mobilen altid - selv under sex

Danskerne bruger mobilen altid - selv under sex

Mobilen er med overalt lige fra mødelokaler, middagsbordet og til dobbeltsengen - og danskernes mobil-etikette ville ikke passe Emma Gad.

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Telia viser, at danskerne helst ikke undværer deres mobiltelefon.

Flere danskere bekender til undersøgelsen, at de har overtrådt en stribe adfærdsregler for social acceptabel brug af mobiltelefonen.

69 procent af mændene har brugt telefonen på toilettet og mere end halvdelen har under en famlliemiddag besvaret et opkald. Også under møder eller i undervisning er lysten for stor til at bruge mobiltelefonen, her har hele 46 procent haft deres mobil i brug.

Et sted hvor man altid gøres opmærksom på, at mobiltelefonen ikke skal benyttes er i biografen, men også her kan mobilen ikke være i fred. Her har flere kvinder end mænd (16 %) ikke kunne lade mobilen være i lommen. Selv på dates har hele 14 procent talt eller tastet på deres mobil.

Et sted hvor man tænker, her har mobilen da ingen interesse burde vel være i dobbeltsengen. Men overraskende nok så er det et sted kønnene står lige og hele 4 procent af alle danskerne har besvaret et opkald eller en SMS under sex. Værst er de 18-34 årige hvor hele 11 procent har besvaret et opkald eller en SMS under sex.

- ”Mobiletelefonen med dens mange muligheder er efterhånden blevet en fast del af vores tilværelse i et omfang, som intet andet teknologisk produkt tidligere har været. Som kommunikationsmiddel, spillekonsol, medieafspiller og internetbrowser giver den os mulighed for at blive underholdt og udfolde os, som vi vil, uanset om vi er til middag med familien, til møder eller sågar befinder os på toilettet eller i dobbeltsengen. Det er fascinerende, men medfører også, at vi individuelt tager hensyn og ansvar i forhold til, hvordan og hvornår vi bruger vores smartphones," siger Mette Honoré, kommunikationschef for Telia Mobility i en pressemeddelelse.

Med de resultater undersøgelsen giver er det også tydeligt at se, at det formentlig på ingen måde ville passe Emma Gad.

Synes du der mangler takt og tone i danskernes brug af mobilen?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies