Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danskerne elsker vejrudsigter

Danskerne elsker vejrudsigter

Er der noget danskerne kan snakke om – så er det vejret. Men det er også noget af det vi tjekker mest på mobilen.

Er der et emne, som danskerne elsker at tale om så er det vejret – og det er ikke blot en skrøne. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Samsung Danmark, så er vejrudsigten nemlig det vi danskere bruger vores smartphone til oftest.

Overraskende nok, så er vejrudsigten faktisk mere populære end de sociale medier.

Danskernes interesse for vejret gør, at smartphonen flittigt bruges til at tjekke om det er regnjakken eller shortsene, som skal findes frem.

Ifølge Samsungs undersøgelse, så tjekker 72 procent af de adspurgte smartphone-brugere telefonen til at tjekke vejrudsigten en eller flere gange om ugen. Mens kun 59 procent fortalte de brugte deres telefon én gang om ugen eller oftere til at tjekke Facebook og andre sociale medier.

Vejrudsigten overgås kun af SMS, almindelig telefoni og internet, hvor hele 98 procent af de adspurgte svarede, at de ugentligt eller oftere brugere mobilen til SMS og 95 procent svarede, at de ugentligt eller oftere bruger den til at ringe med. Hele 76 procent bruger telefonen til, at surfe på internettet med ugentligt eller oftere.

Mobilbruget afhænger af landsdel og alder

Hvordan danskerne benytter deres smartphones afhænger også både af deres alder, samt om hvor i landet de bor.

Ikke så overraskende – så er det den yngre aldersgruppe 18-34 år, som med 80 procent er dem, som tjekker de sociale medier ugentligt eller oftere på deres smartphone.

Til sammenligning, så bruger kun 54 procent af de 35-55 årige deres smartphone til at tjekke de sociale medier med ugentligt eller oftere– og kun 31 procent af dem på 56 år eller derover benytter den ugentligt eller oftere på de sociale medier.

Normalt så er københavnerne med helt fremme når det handler om brug af smartphones, men det er faktisk nordjyderne som med 68 procent er den landsdel der tjekker de sociale medier oftest. Københavnerne følger dog tæt efter med 66 procent, mens kun 50 procent af smartphone-brugerne i Syddanmark besøger de sociale medier ugentligt eller oftere fra deres smartphone.

Undersøgelsen er foretaget af Epionion på 1.000 danskere i alderen 18+.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

GadgetMe 16-10-2012 15:50:11

Det kunne jo også tænkes at de dmi, yr.no osv. osv bare kun kan forudse ca. 20min frem i tiden hvorfor man bliver nød til at tjekke jævnligt, eller som nogle af os har indset blot se ud af vinduet hvilket er ca. ligeså præcist ;)

0 0

Om brug af cookies