Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danskerne er vilde med "Obama-mobilen"

Danskerne er vilde med "Obama-mobilen"

Obama har været med til at gøre Blackberry populær i Danmark. Nye tal viser, at Blackberry i nogle tilfælde er mere populær end iPhone.

Når den amerikanske præsident Barack Obama i denne uge besøger Danmark og klimatopmødet i Bella Center, har han sin Blackberry-telefon i lommen. Dermed ligner præsidenten rigtigt mange danskere.

Helt nye tal fra TDC viser, at netop Blackberry-telefonen og andre smartphones har vundet stor udbredelse på det danske marked, siden Barack Obama tiltrådte som USA 44. præsident i november 2008.

En "smartphone" kendetegnes blandt andet ved, at de udover at være telefoner også kan modtage mails, og kan gå på internettet.

Blackberry er større end iPhone

Andelen af smartphones nærmest eksploderer for tiden, og deres markedsandel er siden Obama førte valgkampagne, og frem til nu næsten fordoblet. Tallene fra TDC viser, at smartphones i perioden er gået fra 17 til 32 procent af markedet.

En opgørelse som TDC har lavet for Mobilsiden.dk, viser at Blackberry, sætter iPhone til vægs. Der er hele fire gange så mange aktive Blackberrys, som iPhones på TDC's mobilnet.

- "Blackberryen gør danskerne mere mobile end nogensinde. Tidligere var man glad, hvis man havde mail på sin bærbare computer. Det er ikke nok i dag. Nu vil man have det hele med sig i lommen, og kravet er at være på og online i alle døgnets timer," siger direktør i TDC Erhverv Martin Lippert til Mobilsiden.dk

I dag køber fem ud af 10 mobilkøbere hos TDC Erhverv smartphones, men også de private brugere er godt med.

Dataforbruget fra smartphones i Danmark er tidoblet siden 2008, og her er Blackberryen trækhesten. Blackberry-folket er i gennemsnit tre gange så meget på nettet, som andre smartphone brugere.

Få notikationer:

Kommentar

x

Opret bruger
Krikke 27-12-2009 14:19:22

Som Piet Barner påpeger, så er det jo ikke så mærkeligt, at TDC har flere Blackberry-telefoner end iPhone i deres net, de sælger jo slet ikke iPhone.

Inden man laver en sådan generalisering, så var det måske en meget god idé at spørge flere teleudbydere.

Hvis man havde besværet sig med at spørge f.eks Telia, så ville svaret i undersøgelsen nok have været at interessen for Blackberry var minimal, mens interessen for iPhone i forhold til var gigantisk.

Måske ikke særlig sagligt og generelt, men det er så artiklens undersøgelse hos udelukkende TDC heller ikke

0 0
Bruno Skjold Andersen 17-12-2009 03:29:48

...hold nu op med at skrive "danskerne gør sådan og sådan" alle vegne...det lyder som om det gælder alle, hvilket sjældent er tilfældet.

0 0
Piet Barner 16-12-2009 16:03:40

Som altid er det godt lige at forholde sig kritisk til kilden.

Det er ikke så underligt at der er flere BlackBerry enheder i TDC's net end der er iPhones.
TDC sælger ikke iPhone, og har derfor kun de brugere, der efter at have købt deres iPhone andetsteds, efterfølgende har sat et TDC SIM-kort i den.

Tilgengæld har TDC solgt BlackBerry i flere år, og har faktisk haft monopol på BlackBerry i DK i flere år, indtil for et halvt års tid siden.
Så ikke så underligt at de har flere BlackBerry end iPhone i deres net ;-)

0 0
Henrik Weide 15-12-2009 12:06:01

Øøh hvad? Email er da helt almindeligt standard på alle smartphones i dag. Nokia, Sony-Ericsson, Apple, HTC / Android etc.etc.

Er ikke personligt særlig imponeret over BlackBerry, den kan ikke noget som andre ikke kan bedre. Dens browser er f.eks. også total ringe. Den blir da total kørt over af ihvertfald både Nokia's nye E-serie telefoner, HTC Hero etc.

0 0
x
Om brug af cookies