Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danskerne opfatter ikke mobilflirt som utroskab

Danskerne opfatter ikke mobilflirt som utroskab

Er det okay at smile frækt eller hviske søde ord til andre end kæresten? På mobilen ja! 40% opfatter ikke mobilflirt som utroskab, selvom man er i fast forhold.

Teleselskabet 3 har i juni, foretaget en undersøgelse blandt 2500 af deres kunder, for at finde ud af, hvordan disse bruger deres mobil - herunder også hvad der er god skik og brug. Resultatet af disse svar var, at mobilen spiller en stor rolle i vores privatliv – i særdeleshed i kærlighedslivet.

42 procent var ikke af den mening, at man kunne betegne mobilflirt som utroskab. Specielt var det mændene, der mente, at det var helt i orden. Ud af de adspurgte, som var for mobilflirt, var nemlig hele 60 procent mænd.

En ting er dog sikkert, hvis man er i gang med en lille mobilflirt, ville det være mindre klogt at lade mobilen ligge til åben skue, idet hele 76 procent synes det var helt i orden, at de tjekkede kærestens sms'er.

Næsten en fjerdedel mente også, at de sagtens kunne tjekke kærestens sms'er, selvom denne ikke var vidende om det. Et andet sjovt resultat var, at 34 procent kke kunne modstå fristelsen for at tjekke kærestens mobil.

Hvad angår det at slå op, gør de fleste det ”heldigvis” ansigt til ansigt, men hele 12 procent havde prøvet at blive droppet over en sms. Det virker usselt, hvorfor man kan håbe, at en sådan måde ikke fortsætter. Dog er tendensen desværre til, at dette tal er stigende.

Et af de mere romantiske resultater er, at den, vi ringer allermest til, er kæresten, og desuden er det også kæresten, vi har flest billeder af på vores mobiltelefon.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies