Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danskerne stavsbindes til fastnet-telefonen

Danskerne stavsbindes til fastnet-telefonen

Fastnettelefonens overlevelse er forlænget. Politisk er det netop besluttet, ikke at tvinge teleselskaberne til at flytte fastnetnumre til mobiltelefonen. Beslutningen blokerer reelt for et frit telemarked.

Danmark får ikke et helt frit telemarked det første stykke tid. 

Videnskabsminister Helge Sander (V) har netop besluttet ikke at genindføre et lovkrav om, at teleselskaberne skal tvinges til at flytte telefonnumre på tværs af fastnet- og mobiltelefoner. Ministeren vil i stedet afvente, at kravet indføres i EU-regi.

 - "Mobiltelefoni er vejen frem, derfor er beslutningen trist for det frie telemarked. Når der ikke er lovkrav om flytning af numre på kryds og tværs, giver det reelt TDC en urimelig konkurrencefordel, da de sidder på 81,8 procent af fastnetlinjerne i Danmark. Nu har teleselskabet intet incitament til at lade kunderne vælge frit i markedet", siger teleekspert John G. Pedersen, chefredaktør på online magasinet Mobilsiden.dk

Videnskabsministeren har truffet sin beslutning på basis af "Rapport om krydsportabilitet", som beskriver der er store forskelle på engrospriserne i fast- og mobilnet. Udenlandske opkald kan også blive vanskelige for selskaberne at håndtere, når ikke nummeret i sig selv fortæller, om det er en fastnet- eller mobiltelefon.

 - "Argumenterne er fine nok. Men det er jo tekniske udfordringer. Jeg tvivler på, det ikke kan løses, hvis viljen er tilstede. Godt nok siger ministeren, at selskaberne 'gerne må, men ikke skal' flytte numre. Men sidder man på over halvanden million fastnetkunder, hvorfor skulle man så være interesseret i, at frigive disse til konkurrenterne?", siger John G. Pedersen.

Danskerne er parate

Selvom danskerne via mangelfuld politisk tvang stavnsbindes til fastnettelefonen, viser en undersøgelse, at mange overvejer helt at droppe den gamle telefon.

Godt hver tredje dansker, eller cirka 30 procent tænker på, at opsige fastnettelefonen. Det overraskende er, at i aldersgruppen over 60 år overvejer hele 37 procent, at droppe fastnet. Tallene er udarbejdet af analyseinstituttet Userneeds for Sonofon på basis af 1038 interviews.

  - "Danskerne er parate til at gå rent mobilt. Hvorfor skal de ikke have lov? Hvorfor skal de, som gerne vil, ikke have lov til at tage deres telefonnummer med, som de måske har haft i årtier", slutter John G. Pedersen.

I samme undersøgelse svarede hele 61 procent, at de benytter mobilen mere end fastnet.

En lille udvej

I markedet findes enkelte muligheder for at få fastnetnummeret over på mobilen.

Fælles for disse er, at fastnetnummeret ikke ligger på et sim-kort i mobiltelefonen. I stedet bliver opkaldene omstillet til mobilen.

Ulempen er også, at sådanne numre ikke kan sende og modtage sms-beskeder. Er et fastnetnummer flyttet til f.eks. Sonofons yndlingsnummer-produkt, er kunden bundet til selskabet, da nummeret sjældent kan flyttes videre til andre selskaber.

Læs også...

JP Radio: Hør indslag om flytning af fastnetnumre
Hver tredje overvejer at droppe fastnet
Fastnet: TDC langer ud efter Sonofon
Sonofonkampagne om fastnet kritiseres
DSB skrotter fastnettelefonen
TDC malker fastnetkunderne - se hvad det koster

Drop fastnet og spar 50% - mobilen er billigst
Unge får fastnet
Ring ubegrænset til fastnet med Skype
Uvidenhed gør at telekunderne ikke dropper fastnet
Fastnetnummeret flyttes ikke helt til mobilen

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jakob Traulsen 26-01-2009 11:15:41

Det er fint nok at der er brok over at man ikke kan få sit fastnetnummer med over på mobilen, men der er bare lige et par problemer som ikke bliver nævnt i artiklen.

Som landet ligger lige pt skal man som fastnetkunde betale omkring halvanden krone for at ringe op til en mobiltelefon. Dette er da surt, men omvendt har man muligheden for at lade være da man ud fra nummerserien kan se om det er en mobiltelefon. Fx er alle numre som starter med 2 mobilnumre.

Hvis man indfører at man kan tage sit fastnetnummer med over på mobiltelefonen og opretholder den samme betalings struktur, så er der en hel del kunder som ønsker at holde fast i deres fastnettelefon som bliver r..rendt, da de pludseligt ikke kan se om de betaler 15 øre eller 150 øre for et nummer som tilhører en fastnetnummerserie.

Derfor kan man blive nødt til at gå over til en anden form for betalings striktur som blandt andet bliver benyttet i USA, hvor det er mobilkunderne som betaler både for udgående og indgående samtaler. Her er det dog mobilbrugene som ender med sorteper i form at en ekstra regning.

For at kunne indføre krydsportabilitet bliver man nødt til først at harmonisere priserne på fastnet og mobil, ellers er der en gruppe som vil ende med en mere ufordelagtig aftale end tidligere.

Disse ting burde nok lige tages med ind i artiklen, ellers er det et meget subjektivt stykke journalistik.

0 0
Mobilsiden.dk 26-01-2009 17:42:11

Hej Jakob. Tak for din kommentar. Og du har helt ret i at denne problemstilling eksisterer, men i den forbindelse har teleselskaberne allerede selv fundet en løsning.

I marts måned 2008 skrev vi således:
Flyt telefonnummeret fra fastnettet til mobilen og spar penge på både abonnementsudgifter og opkald. Muligheden ligger lige for, efter et møde mellem de store teleselskaber i Danmark.

Overfor Mobilsiden.dk bekræfter formanden for nummerporterings-gruppen under Telekommunikations-industrien (TI), Brian Zack, at selskaberne er enige om, at opkald til fastnetnumre, skal takseres til fastnettakst, uanset om nummeret befinder sig på en gammel trykknap-telefon eller en moderne mobiltelefon.


Men uanset hvad, skal vi vænne os til, at man ikke umiddelbart kan se på numrene hvad det koster. Måske skulle teleselskaberne udvikle en service man kunne aktivere, som ved opkald f.eks. siger "dette opkald koster xx kr/min".

I takt med der kommer flere nummerserier på mobilen, bliver det også mere utydeligt hvad det koster. Tag f.eks. 42 XX XX XX. Er det fastnet eller mobil? Jo - jeg ved godt det er mobil. Men jeg tror mange vil tro det er et fastnetnummer.

Så uanset hvad, skal telebranchen få løst tingene. I stedet for bare at låse tingene fast i fortiden.

0 0

Om brug af cookies