Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danskerne stoler ikke på teleselskaberne

Danskerne stoler ikke på teleselskaberne

Uigennemskuelige produkter og priser gør danskerne usikre på, hvad de får for pengene, og om de bliver snydt hos teleselskaberne.

Danmark er det land i Europa, hvor vi er mest mistroiske over for teleselskaberne.

Danskerne er simpelthen bange for at blive snydt, og de kan ikke gennemskue, hvad de får for pengene hos teleselskaberne.

Det viser en ny undersøgelse fra EU-kommissionen, hvor Danmark ligger nederst, når det kommer til kundernes tillid til teleselskaberne.

Den gennemsnitlige tillid til teleselskaberne ligger for alle EU-lande på 72,9 ud af 100, men i Danmark ligger den kun på 62,3.

Forvirrende priser gør utryk

Forbrugerrådet mener, at det er teleselskabernes uigennemskuelige priser, der gør kunderne mistroiske.

-"Forbrugerne skal have adgang til letforståelig information, der gør dem i stand til at gøre et kvalificeret køb. Det skaber en bedre konkurrence med lavere priser og bedre service", siger formand for Forbrugerrådet, Christina Hersom, til Tjek.dk.

Forbrugerrådets formand peger på, at en forbedring af It- og Telestyrelsens udskældte Teleprisguide kunne være en del af en løsning.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

BluezCat 03-11-2010 08:59:58

Jeg har prøvet de fleste teleselskaber efterhånden, og de har alle været trættende i længden, da de hverken overholdt det loft man satte sig, eller deres mundtlige aftaler, og sågar har jeg prøvet, at et selskab valgte at smide mig i RKI, selvom vi var i dialog, hvilket derved gjorde, at jeg på intet tidspunkt vil røre ved det selskab igen.

CBB, har jeg nu i sammenhængende periode været hos de sidste 8 år, og nyder hvor gennemskueligt deres side/priser er, deres service, det virker bare, og jeg har endelig genvundet tilliden til et teleselskab.

0 0
02-11-2010 22:40:02

Mobilselskaberne har gjort meget for at skabe en lav tillid. En ting er de meget kringlede abonnementer, hvor det er svært at se hvad man får og hvad de enkelte dele koster.

Hos TDC kan jeg fx vælge imellem 7 forskellige abonnementer hvis jeg ønsker at købe en iphone. Sjovt nok hedder de alle noget med media og af den oversigt jeg kan få står der ikke noget om hvad der er forskelle på media abonnementerne, det er svært at overskue. Telia nye system hvor man kan justere nogle knapper og få mobilen på 24md afbetaling virker er heller ikke ligefrem overskueligt eller billigt.

Dertil komme at der nærmest ikke er en måned uden at et teleselskab(ofte Telia) får en bøde fordi de ikke kan finde ud af at skilte korrekt med priserne el.lign.

Og så kommer servicen, jeg har benyttet 3's mailservice og det er den langsomste og dårligste service jeg oplevet til dato. Fra man skriver første gang til man får første svar går der en uge.

3 undskylder det med at deres mailservice er ny, hvilket er det mest latterlige jeg har hørt. Et firma som lever af at sælge internetforbindelser kan ikke finde ud at svare på en mail inden for en uge, det er en ommer. Det er flere måneder siden jeg begyndte korrespondancen og jeg har ikke fået nogen løsning endnu.

0 0
Lars Holmgaard 02-11-2010 23:09:25

Jeg kan kun give dig ret ;)

Spørgsmål: Hvordan ville den perfekte mobil verden se ud ? (Overført betydning - Hvad ville DU syntes var overskueligt)

0 0
03-11-2010 09:52:10

Hvis tager telmores tidlige koncept og tilføjer muligheden for at tilkøbe mobilt bredbånd, så mener jeg vi er nået langt.

0 0
ymobile Kundeservice 03-11-2010 10:24:02

Hej Peter - ymobile lytter altid til kunderne ;) og faktisk kun til kunderne - kan du præcisere hvad du mener med tidligere koncept hos Telmore ?

0 0
03-11-2010 16:36:16

Konceptet var meget simpelt, et abonnement, en hurtig og effektiv kundeservice.

Det skal da tilføjes at Telmore er et af de selskaber jeg har mere tillid til også selvom de i dag er en del af TDC.

0 0

Om brug af cookies