Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danskerne tøver med iOS 8

Danskerne tøver med iOS 8

Vi tøver med at opdatere til nyeste iOS-version i Danmark. Seneste tal fra Widespace peger på en bundplacering blandt nordiske lande.

Onsdag den 17.september var Apples nye iOS klar til danskernes iPhones, iPads og iPods. Selvom den nye iOS-version byder på flere features og en generel overhaling af iOS 7.1, møder opdateringen tilbageholdenhed fra danskerne.

Læs også: iOS 8 kræver 72% mere plads. Sådan slipper du for lagerbøvl. [TIP]

Tal fra Widespace, som analyserer trafikken hos mobil-hjemmesider, peger på en usædvanlig sløv start for iOS 8 i Danmark.

I løbet af de første 24 timer tegnede iOS 8 sig for 9% af widespace-trafikken. I forhold til dette gennemsnit indtager Danmark en bundplacering, med bare 6% iOS 8 af trafikken. Til sammenligning stod Norge, Finland og Sverige for henholdsvis 13%, 9,5% og 7%.

Vi venter og ser

Hos Widespaces salgsdirektør, Morten Dahl, er dansk tilbageholdenhed forklaringen: ” “Det er nok en typisk dansk reaktion, at vi lige skal vente og se, før vi skifter vores operativ-system”.

Morten Dahl forsikrer samtidigt, at danskerne vil gøre comeback ”Selv om danskerne måske ikke er hurtigst ude, så viser erfaringerne, at vi nok skal komme med.”

En anden forklaring kan ligge i TDC’s og andre teleselskabers advarsel mod en fejl iOS 8. Under selskabernes driftsinformation fremgår det, at Apples omstillingsfunktionen ikke virker som det skal. Derfor frarådes opdateringen til brugere af funktionen.

Læs også: TDC og Telmore advarer: fejl i iPhone-opdatering 

Den danske tøven var derimod ikke at spore ved forsalgsstarten fredag nat. Her gav massiv efterspørgsel server-kvaler hos flere af de førende iPhone-butikker.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Tbm2 22-09-2014 13:51:17

Jeg tror det er fordi danskerne er bange for at deres mobiler kommer til at lagge og hakke, men sådan er vi danskere jo :-))

Her kan i se iOS 8 kører på de ældre enheder som nok er dem folk frygter vil lagge allermest :-))

http://youtu.be/AhLtBj8z-Hg

http://youtu.be/f_5Vn1sADZU

1 2
René Andersen 22-09-2014 11:06:54

Jeg er gået tilbage til iOS 7.1.2 da iOS har alt for mange fejl og mit batteri på i 5s ikke holder i langtid.... Om igen Apple.... Kan ikke være rigtig, at i både med iOS 7 og nu iOS 8 ikke virker ordenligt for nogle.... I er sku så store jo....

6 9
Logik 23-09-2014 14:08:51

Det er virkelig ringe. Hvem fanden er det der går rundt og siger, at Apple kan finde ud af at skrive Software?

3 3
TF 23-09-2014 14:33:27

Det lyder ikke som om du har megen erfaring med ios.

3 2

Om brug af cookies