Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danskernes dataforbrug på mobilen i kraftig vækst

Danskernes dataforbrug på mobilen i kraftig vækst

Det seneste år er danskernes dataforbrug steget markant og æren tilfalder udbredelsen af smartphones.

(Foto: Telenor A/S)
(Foto: Telenor A/S)

En ny statistik fra Erhvervsstyrelsen viser, at danskerne for alvor har taget de mobile enheder til sig. De seneste målinger er steget med 127 procent. Det skriver Version2.dk.

I gennemsnit betyder denne stigning, at der hver måned i første halvdel af i år er blevet down- og uploadet omkring en halv gigabyte data fra hvert mobilabonnement. I samme kvartal 2012 var tallet 250 megabyte. Det skriver Business.dk.

 - ”Tallene viser tydeligt, at danskerne i den grad har taget smartphones til sig. De nye telefoner giver mange muligheder både for at udføre arbejde og for at finde underholdning og tidsfordriv, mens man er på farten. Telefonen bliver i stigende grad vores primære adgang til nettet. Det kan ses både på tallene for datatrafik og på den store efterspørgsel efter hurtigere og bedre mobilforbindelser,” udtaler Finn Petersen, som er vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

MMS-beskederne bærer en del af skylden for det større dataforbrug, der er blevet sendt omkring 90 millioner MMS-beskeder i første halvdel af 2013, hvilket er en stigning på omkring 37 procent fra samme periode 2012. Ligesom også tjenester som Apples iMessage, Facebook chat m.v. har noget datatrafik.

Til gengæld er antallet af de almindelige SMS-beskeder faldet, hvilket formentlig blandt andet skyldes danskerne i stedet sender beskeder på eksempelvis iMessage og Facebook Messenger.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Pedro 07-11-2013 16:52:25

Er det alle de "unge" dvs. dem fra 20 år og ned efter? - tænker bare at der er kommet så mange andre app-midler til at sende billeder med, så jeg sender aldrig MMS'er længere :)

0 0
Pedro 07-11-2013 16:53:52

Ved godt det ikk er alle der har en smartphone...but still :)

0 0

Om brug af cookies