Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Data- og mms-prisen fordobles hos Bibob

Data- og mms-prisen fordobles hos Bibob

Selvom der blev annonceret priskrig justerer Bibob priserne i opadgående retning. En særlig datapakke har også set dagens lys.

Bibob der brød igennem med en aggressiv prisstruktur sætter nu en række priser op.

Udmeldingen kommer en lille uge efter, at direktør Frank Rasmussen betegnede teleselskabet, som rigtigt farlig når breakeven nåes. Han sagde blandt andet: "imens vores konkurrenceevne forøges, bløder andre i branchen". Nye priskrige blev også varslet.

Konkret er det Bibobs meget lave data- og mms-priser, som går fra én til to kroner. Selvom stigningen svarer til 100 procent, har teleselskabet stadig nogle af branchens laveste priser på disse punkter.

Minimumsforbruget stiger også. Her ændres prisen fra fem til ti kroner pr. måned.

Til de datatunge brugere introduceres en datapakke hvor normalprisen er 129 kroner om måneden. Pakken, som indeholder 1 GB datatrafik, giver adgang til 3G nettet med 512 kbit/sek hastighed. Overskrides maxforbruget afregnes med 30 øre pr. megabyte. Bibob åbner dog datapakken med en introduktionspris på 48 kroner om måneden, der gælder fra fra 1. marts til 31. juli.

Brugerne på Mobildebat.dk, der er landets største mobilforum, er skuffede over Bibobs prisændringer. "Det er en om'er", mener en af debatørerne.

Læs også:
Bibob: Vi er rigtigt farlige
Debat om emnet på Mobildebat.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies