Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Dataroamning-gebyrer kan forsvinde i EU

Dataroamning-gebyrer kan forsvinde i EU

De ofte vanvittige datapriser i udlandet kan måske forsvinde helt, hvis et nyt EU-forslag vedtages.

Gennem de senere år er det gradvist blevet billigere at anvende smartphonen uden for landets grænser, men lavere priser til trods, er det fortsat meget dyrt, at bruge smarte funktioner mobilt på rejsen.

EU arbejder med et nyt lovforslag, der vil fjerne roaming-gebyrer inden for EU’s grænser, skriver Business.dk med kilde i Financial Times, der er kommet i besiddelse af lovudkastet.

Teleoperatørernes omsætning på roamingpriser vurderes at være op omkring 7 milliarder euro ved udgangen af 2020.

De nye tider bekymrer teleselskaberne, der frygter negativ indflydelse på deres investeringer i netværk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Urbanus 15-07-2013 09:44:23

"De nye tider bekymrer teleselskaberne, der frygter negativ indflydelse på deres investeringer i netværk."

Hmm, så må de vel tage flere penge for deres data, hvis ikke de tjener nok på det allerede til at de kan få en forretning til at køre.

Teleselskaberne ligger som de har redt. De har bare kunnet lade være med at tage op til 100 gange mere for den samme vare, bare fordi forbrugeren krydser en landegrænse. Nogle gange endda mellem to datterselskaber af samme koncern.

Hvis de havde taget forbrugerne alvorligt, og havde forretningsudviklet på det her område, så kunne de sikkert have solgt dataroamning i stor stil, til rigtig mange, for en rimelig pris, og alle ville have været glade, og ingen politiker ville drømme om at blande sig.
jeg tror f.eks. sagtens de havde kunnet få mange til betale f.eks. 70 kr. pr. måned for fri roaming. Også selvom de langt fra rejser hver måned, men bare fordi det er nemt og bekvemt, og så behøvede man ikke tænke mere på det. Nu risikerer de så at få nada. Og det er de faktisk helt og holdent selv uden om.

De har slet ikke fattet markedet. Jeg ville i hvert fald gerne have betalt den pris på f.eks. 70 kr. om måneden ekstra for fri roaming. Jeg har selv valgt 3 i mange år, netop fordi de har fri roaming i Sverige. Og ville gerne have valgt et andet selskab, hvis de havde tilbudt en endnu bedre roamingaftale, i flere lande.
En rigtig stor del af befolkningen er jo blevet afhængige af deres smartphone, bruger den overalt, og det vrimler med gode apps der er relevante at bruge på rejsen + de apps man bruger til daglig.
Rigtig mange tror jeg gerne ville betale prisen for at kunne bruge deres telefon overalt. Jeg tror faktisk de havde kunnet tjene en del mere end de i dag tjener på nogle få uvidende stakler, nogle få forretningsfolk og folk med for mange mange penge. 99% slukker jo for dataroaming når de krydser grænsen, og farer i stedet rundt fra hotspot til hotspot, hvis de kan finde nogen, køber lokale taletidskort hvis de er nørder eller undværer alt det deres telefon kan.

0 0
Kim 15-07-2013 14:38:51

Problemet ligger jo som sådan ikke hos de danske, eller skandinaviske, operatører, men i det sydlige og syd-vestlige Europa. Hvis en dansk operatør lavede et abonnement som f.eks. de 70 kr om måneden, så kunne det meget hurtigt blive meget dyrt.

Når du nævner 3's Sveriges setup som eksempel, så er det vigtigt at have med, at 3 i Dk ejes 100% af 3 i Sverige, og har en særlig regnskabsteknisk konstellation, hvor der faktisk ikke roames. De danske og svenske 3 netværk anses for sammenhængende. Det gør f.eks. Telia og Telenor's ikke, men begge (og sikkert også TDC) har nu en abonnements løsning om Skandinavisk roaming.

0 0
Urbanus 15-07-2013 15:15:05

Har svært ved at tro på at hvis der havde været en reel lyst til at udfordre roaming-priserne, så havde det været muligt - med så mange forskellige teleselskaber og netejere, burde en almindelig konkurrence-situation have presset priserne ned, hvis nogen havde ønsket at konkurrere på den parameter.

Jeg forstår heller ikke at de store teleselskaber, der er repræsenteret i mange lande, ikke har benyttet denne fordel til at lave særlig fordelagtig roaming mellem datterselskaberne i samme koncern - i stil med 3 i Danmark og Sverige (uden at de ligefrem behøvede at være så flettet ind i hinanden som de er). Hvis selskaberne selv havde udviklet den slags aftaler, ville det jo gavne selskabernes position i alle de lande, og styrke det samlede brand.

Yderligere ville der jo kunne skabes konkurrence mellem selskaberne i de lande der har særligt mange turister, om at kapre roaming-kunder. Som det er i dag, er jeg jo fløjtende ligeglad med om jeg roamer hos Vodafone, Orange, T-Mobile, 3 eller en femte når jeg rejser i udlandet.

Uanset hvad, så er de markedskræfter der normalt ville have været i spil, sat ud af kraft på det her marked. Til skade for forbrugerne. Og jeg vil mene at det også bliver til skade for teleselskaberne. Alternativet er jo nu at der formentlig kommer politisk indgriben, og fjerner roaming-afgifterne helt. Havde operatørerne i de lande i Syd- og Sydvesteuropa som har ønsket at fastholde høje roamingpriser set skriften på væggen, så havde de jo for længe siden sat priserne ned, for nu risikerer de slet intet at få. Og min pointe er jo stadig, at hvis de havde tænkt sig om i tide, så kunne de have lukreret på et marked i vækst, og gjort kagen markant større, i stedet for at holde på indtjeningen på det meget lille stykke de havde.

0 0
Kim 15-07-2013 15:38:18

Det passer ikke helt, for du har som sådan ret i, at markedskræfterne er sat ud af spil. Men det er de i kraft af at EU har overtaget, og lovgiver for teleoperatørerne om hvad priserne maksimalt må være - med store tab for nogle operatører til følge.

Men samtidigt betyder det altså for de danske operatører, at de kæmper en kamp op ad bakke. Selvom de måtte ville nedsætte roaming-afgifterne, så får de ikke f.eks. Spanien eller Grækenland (der er vores største rejsemål) med. Og slet ikke Tyrkiet, der jo ligger udenfor EU, og hvis operatører scorer kassen på roaming, og hvor pengestrømmen stort set kun går en vej.
Groft sagt har tyrkiske turister i dk sjældnere behov for at ringe hjem, og har samtidigt ofte alternativer, da de oftere bor hos familie.

Jeg kan godt følge dit argument om, at lavere priser ville medføre mere trafik. Hvis man nedsætter prisen med f.eks. 50% og trafikken stiger med mere end 100%, kan det jo være en god forretning. Jeg tror bare at de hjemlige operatører har haft alt for travlt med nationalle priskrige, til at have haft tid / mulighed for, at for alvor gå i kødet på de internationale.
Desuden vil det være noget af en bet, hvis man bruger et halvt til et helt år på at forhandle nye priser med de andre operatører, kun for at EU efterfølgende tvangsnedsætter priserne. Måske endda med mere end man har kunnet forhandle sig frem til.

Derfor kommer branchen nok ikke selv med de store tiltag, da EU har taget en del af konkurrence instrumenterne fra dem.

0 0
Brian 15-07-2013 11:52:38

Det bunder jo i at selskaber i store turistklasse som Østrig og Spanien har kunne sætte priserne som de ville. Det er rart vi kommer af med det, men det er nok ikke så nemt for dit eget selskab at bare lave en 70kr pakke når de selv skal betale differencen til den udenlandske operatør.

Jeg kan til gengæld forestille mig at operatører ikke lægger så meget energi i at lave og vedligeholde den labyrint som roamingaftaler er, når der ikke er noget økonomi i det.

0 0
Karsten Nielsen 15-07-2013 10:12:04

Godt skrevet. Teleselskaberne har af uforståelige grunde fastholdt udenlandsprisniveauet fra den gang udenlandstelefoni var en dyr og omstændelig affære over omstillingen og som lå i forlængelse af den afstandspris der lå i indenbys- og udenbystakster ;-)
Teleselskaberne forsøger at hive penge hjem, hvor de kan; men det er da også fuldstændigt tåbeligt, at vi som forbrugere skal betale for 4 stort set identiske telenet i stedet for eet fælles ordentligt dækkende. Det svarer til at vi havde 4 sæt jernbanespor. Konkurrence og det frie marked er på ingen måde garant for effektivitet og ressourcebesparelser.

0 0
Kim 15-07-2013 14:31:19

Det er jo så også en af grundene til at 2 af netværkene er ved at blive slået sammen.

Men du er inde på noget helt vitalt i din sammenligning - jernbanenettet styres af Bane Danmark, der er en offentlig institution.
Til forskel valgte man at liberalisere telemarkedet, og gav i samme omgang TDC kobbernettet, som de så siden har skulle forvalte, udbygge og vedligeholde. Men som en privat (udenlandsk) investor, ikke nødvendigvis i forhold til nationens bedste.

Af samme grund har der været incitamenter for at opbygge parallelle mobile netværk. Det har simpelthen bedre kunne betale sig, end at leje sig ind på TDC's netværk.
Hvilket jo så siden har ført til, at der har været en konkurrencesituation hvor det har kunnet betale sig at leje sig ind på netværk, og faldbyde produkterne. CBB, Onfone, M1, Telmore, Callme osv har kun kunne eksistere i kraft af de mange netværk.

Og alt i alt har det ført til, at Danmark har haft den hårdeste priskrig i Europa, måske endda i verdenen.

0 0

Om brug af cookies