Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Datingside får hårde ord med på vejen

Datingside får hårde ord med på vejen

Datingsiden Zoosk reklamerer meget på Facebook, men en del brugere oplever at betalingen ikke stopper efter afmeldelse

Er du på Facebook, har du med stor sandsynlighed scrollet forbi en reklame for dating-appen Zoosk. Den populære tjeneste, der netop startede som en Facebook-app, har 26 millioner brugere fordelt på 80 forskellige lande, men noget tyder på, at langt fra alle er tilfredse.

På forbrugersiderne Trustpilot og datingwebsites.dk bliver Zoosk haglet ned af vrede brugere, der ivrigt bruger ord som 'bondefangeri', 'fup' og 'svindel' om datingtjenesten. Også Forbrugerrådet Tænk har fået henvendelser fra utilfredse Zoosk-brugere. Det forklarer Jakob Steenstrup, der er juridisk konsulent.

Læs også: Gå på date med din Windows Phone

Nyhedsbureauet Newspaq har kigget nærmere på sagen og snakket med Jacob Steenstrup. "Det tyder bestemt på, at der er problemer i forhold til at komme i kontakt med siden og få opsagt ens aftale", siger han og fortsætter:
"Hvis det er, som brugerne beskriver, er det bestemt ikke i orden. Man må ikke gøre det unødigt besværligt, eller decideret umuligt, at komme ud af en aftale. Det vil ikke være lovligt," forklarer han til Newspaq.

På Zoosk' hjemmeside er det ikke muligt at finde frem til nogen fysiske adresser på tjenestens kontorer. Af siden fremgår der heller ingen telefonnumre eller mailadresser, man kan kontakte Zoosk på. Flere steder oplyser Zoosk om, at man som bruger kan kontakte kundeservice, men klikker man på disse links, bliver man ført ind til sidens FAQ's, der er en liste over sidens ofte stillede spørgsmål.

Se også: Tinder, en dating app, der tænder lysterne

Først efter en række mails lykkes det at få oplyst en klagevej. Som samlet svar på ovenstående skriver Zoosk: Brugere kan få hjælp ved at skrive til support@zoosk.com.

Har du haft problemer med Zoosk eller andre dating sider?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

carsten guldhammer 09-10-2014 11:50:12

det er sku ikke den enste dating side der har det problem

be 2 har NØJAGTIGT det samme problem

hafr selv været kunde der

deres fremgangs måde er som følger :

klager du over bindings periode NÆGTER de at forholde sig til dansk klovgining og kan godt svarre

MEN

skriver man for at få en bekræftigelse på om man har opsagt sit lorte abonoment så er der LARMENDE TAVSHED fra deres SÅKALDTE kundeservice

4 0

Om brug af cookies