Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Dato for iPhone-event udskudt

Dato for iPhone-event udskudt

Nye kilder indikerer, at Apples event med nye iPhone og iPad Pro bliver udskudt med en uge.

Flere rygter verserer om Apples kommende forårsevent, hvor blandt andet nye iPhones og iPads vil få debut.

Tidligere lød det, at Apples ville invitere verdenspressen til pressemøde den 15. marts, men nu oplyser både Re/code og BuzzFeed News, at eventet er udskudt til den 21. marts.

Eventet vil, ifølge sidstnævnte, blive mindre end sædvanligt, og foregå i den kaliforniske by Cupertino hvor Apples hovekvarter befinder sig.

Se også: Rygte: iPhone 5se og iPad Air 3 kan købes fra 18. marts

Mindre Apple-stjerner

Fælles for de forventede nyheder til Apples forårsevent, er at de vil bude på mindre versioner af eksisterende Apple-produkter.

Mindst bliver den rygtede Apple iPhone 5SE, som vil dele mange komponenter med den nyeste iPhone 6S – kogt ned til et format med 4 tommer skærm. Det forlyder dog, at visse funktioner såsom 3D-Touch og det nye 12 megapixel stærke kamera vil udeblive.

Anden slankeøvelse kommer til Apples iPad Pro, som vil koges ned til en mindre version der givetvis vil matche mål med Apple iPad Air 2.

Skærmen vil være på 9,7 tommer, ligesom Apples regulære iPads, men motorkraften vil leveres af den kraftigste A9X processor, mens Pro tilbehør som Pencil og smart-keyboard vil være tilgængeligt.

Læs også: Rygte: Apple lancerer en 9,7" iPad Pro næste måned

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies