Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   De ældre i kø til sms-kurser

De ældre i kø til sms-kurser

De ældre står i kø for at komme på Ældresagens sms-kurser.

Mange ældre vil på sms-kurser, som Ældresagen udbyder rundt omkring i landet.

I Århus står de ældre ligefrem i kø for at lære at bruge sms-funktionerne på mobiltelefonen. Og i København har man oprettet to kurser i oktober måned.

»Vi har ikke noget samlet tal for hvor mange, der i år har tilmeldt sig vores sms-kurser. Det sker alt sammen lokalt, men vi ved, at det er betydeligt flere end sidste år,« siger Ældresagens it-konsulent, Brita Flex til Morgenavisen dato.

Al undervisning sker på frivillig basis, og de ældre har udvist stor fantasi for at få sms-kurser op at stå.

»I Middelfart kontaktede de den lokale ungsomsskole. Det viste sig, at især de tålmodige unge priger var fantastisk dygtige til at undervise de ældre. Andre steder har de samarbejdet med teleselskaberne,« siger Brita Flex.

I det hele taget er der kommet en ny generation af ældre, som ikke er teknik-forskrækkede. Tidligere var der stor søgning til elementær tekstbehandling, email og søgning på nettet.

»I dag kommer folk, der er it-vante fra deres arbejde. De søger mere avancerede kurser som for eksempel billedbehandling,« lyder det fra Bent Heris, Ældresagen København.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies