De bedste SMS’er samles i en bog

Vil du have din bedste SMS-besked med i en bog – så har du muligheden i et nyt projekt.

De bedste SMS’er samles i en bog

Der sendes omkring 12 milliarder SMS-beskeder i Danmark om året – smileys, kærlighedserklæringer, indkøbslister, fødselsdagshilsner, aftaler – det er bare noget af alt det, vi kommunikerer ud via de små SMS-beskeder.

Nu har projektet ”Som Man Siger”, der er et samarbejde mellem forlaget Arkiv For Detaljer og DR Kunstklub, sat sig for at samle nogle brudstykker af den teknologiske samtale, som hver dag sker mellem os danskere. De har nu brug for din hjælp.

Alt du skal gøre er, at tage et screenshot af den allerbedste SMS-besked, som du har liggende i din indbakke, derefter sender du det til kunst@dr.dk – med en kort tekst om hvorfor du har valgt lige netop den besked.

Der er indsendingsfrist den 1. september 2012, og alle bidrag vil blive behandlet anonymt. Bliver din SMS-besked valgt ud, vil du modtage et eksemplar af bogen.

Du kan læse nærmere omkring projektet her.