De fire mest bøvlede mobilopsætninger

Det skal virke første gang, ellers dropper vi fremover, at anvende servicen eller programmet. Her er de fire opsætninger, som giver mest besvær for mobilbrugere.

De fire mest bøvlede mobilopsætninger

Mange mobilbrugere benytter ikke mobilens mere avancerede features, ganske simpelt fordi de er for bøvlede og besværlige at sætte op. Opsætningsproblemer er også en af årsagerne til, at mange ikke udskifter mobiltelefonen.

Ifølge en undersøgelse lavet blandt 4.000 personer i Storbritannien og USA, mener 61 procent at opsætningen af en mobiltelefon er lige så frustrerende som at skifte bank.

Hele 78 procent angiver, at de ville udskifte mobilen oftere, hvis det var lettere at komme i gang.

Bøvlede opsætninger

Her er listen over de fire ting, deltagerne i undersøgelsen angiver, som de mest vanskelige at få hul igennem til.

1. Email
2. Gå på nettet
3. Chatbeskeder/instant messaging
4. Billedebeskeder/mms

Hvis et program eller en opsætning giver problemer, dropper 61 procent at benytte programmet fremover.

De store udfordringer betyder, at brugerne går glip af ellers gode funktioner, og teleselskaberne må vinke farvel til mulige indtægter. 95 procent fortæller, at de ville benytte flere databaserede services, hvis opsætningen var mere enkel.

Undersøgelsen er foretaget af Coleman Parkes Research.