Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   De første billeder af Samsung Galaxy S7 active dukker op

De første billeder af Samsung Galaxy S7 active dukker op

Samsung er på vej med en hårdfør active-variant af Galaxy S7. Nu er de første billeder af telefonen dukket op.

Foto: Samsungvn.com

For halvanden måned siden dukkede Samsung Galaxy S7 op i en active-variant tilhørende det amerikanske teleselskab at&t, som var en klar indikation på, at en efterfølger til de tidligere active-modeller fra Samsung er undervejs.

Og ganske rigtigt. Nu er billeder fra hjemmesiden SamsungVN nemlig kommet frem af den kommende Galaxy S7 active, som - ikke overraskende - igen kommer i et meget hårdført design, der kan tåle lidt af hvert.

Læs også: Samsung Galaxy S7 på vej i en hårdfør active-variant

Hvis specifikationerne på Galaxy S7 tiltaler dig, men hvis du samtidig har brug for noget lidt mere modstandsdygtigt, der sagtens kan tåle at blive tabt på jorden i ny og næ, så er Galaxy S7 active som skabt til dig.

På billederne, som netop er dukket op, ses nemlig i bund og grund en Galaxy S7 i ny forklædning, der består af en forstærket metalramme, mens hjørnerne og dele af bagsiden er beskyttet yderligere med et tykt lang gummi, der ikke kun giver et godt greb, men formentligt også vil absorbere de værste stød og beskytte telefonen.

Lige som Samsung tidligere har for vane at gøre med active-varianterne, er Galaxy S7 active også udsmykket med en kamufleret bagside, der måske ikke sikrer den designpriser, men kan appellere til udendørsfolket, der vil finde en modstandsdygtig topmodel tiltalende.

I bund og grund ligner Galaxy S7 active altså i høj grad sin forgænger, men der er alligevel sket lidt små ænringer på fronten. Samsung benytter normalt de såkaldte kapacitive knapper på fronten under skærmen, men active-modellerne har brug for noget lidt mere holdbart. Derfor er der i stedet store, fysiske knapper, som sidste år var nogle brede, lave og sammenhængende knapper delt op af skrå linjer.

I år får Galaxy S7 active tre, store, runde og adskildte knapper, der mest af alt ligner tre Home-knapper.

Læs også:  Forsikringsselskab: iPhone 6S er mere hårdfør end Samsung S7

Det er endnu uvist, hvornår Samsung løfter sløret for Galaxy S7 active. Faktisk er det ikke engang sikkert, at det er Samsung, der gør det. Som bagsiden indikerer på telefonen, er der tale om en variant tilhørende det amerikanske teleselskab at&t, og sidste år var det netop det teleselskab, der offentliggjorde den i stedet for Samsung selv.

Desværre kom den aldrig i handlen her i Danmark, og der er ikke noget der tyder på, at det bliver anderledes i år. Der er ikke andet for at vente og se, om Samsung forsøger sig med en større lancering af den i år.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies