De store teleselskaber skraber bunden i loyalitetsundersøgelse

Danskerne har ikke den store loyalitet over for de store teleselskaber YouSee, Telenor og Telia. Faktisk klarer de sig dårligst i en ny undersøgelse.

De store teleselskaber skraber bunden i loyalitetsundersøgelse

De store, etablerede teleselskaber YouSee, Telenor og Telia må tage til takke med en bundplacering i dette års BrancheIndex Mobil-undersøgelse, som konsulenthuset Loyalty Group i sidste uge offentliggjorde.

Her viser de tre teleselskaber sig nemlig at indtage de tre bundplaceringer, når 2800 privatkunder bliver spurgt ind til deres loyalitet over for deres teleselskaber.

Læs også: CBB Mobil har nu Danmarks mest loyale kunder

Telia er det teleselskab i Danmark, som danskerne er mindst loyale over for. Her får teleselskabet 50 ud af 100 såkaldte indekspoint, efter respondenterne har svaret på spørgsmål inden for områderne image, produktkvalitet, servicekvalitet og værdi for pengene.

Loyalitet teleselskaber
Foto: Mobilsiden.dk

Dernæst er YouSee at finde med 53 indekspoint og altså kun en anelse bedre end Telia. Tredjedårligste placering indtager Telenor, som får 55 indekspoint. Dermed tegner der sig et meget klart billede af, at det er de tre store teleselskaber med deres egne netværk og med meget brede sortimenter af abonnementer, som kunderne er mindst loyale overfor.

De ligger nemlig alle et godt stykke under gennemsnittet i undersøgelsen, som er på 60 indekspoint. Ud over de tre teleselskaber er Fullrate også at finde med samme antal point som gennemsnittet.

“De store selskaber magter stadig ikke at skabe en oplevelse af tilfredshed og loyalitet, som kan matche de mindre selskaber. På trods af muligheden for en helt anden effektivitet og storskala drift, så halter de store selskaber efter på næsten alle parametre i undersøgelsen,” siger Mikkel Korntved, direktør og seniorrådgiver i Loyalty Group.

Som Mere om tematikken

Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden gik videre med sagen. 18/7/2017 fik historien nye ben at gå på med fortællingen Se hvilken dækning teleselskaberne har i EU-landeneKlik her og læs den fulde artikel.. Seneste tidende om temaet kan du læse her..