Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Den gennemsnitlige 4G-kunde er 41 år

Den gennemsnitlige 4G-kunde er 41 år

Det hurtige mobile bredbånd 4G er ved at få fat i danskerne, dog er den typiske bruger en trendy 41-årig fra storbyen, ikke teenageren.

Danskerne har i små to år haft adgang til det hurtige mobile bredbånd 4G LTE, og selve netværket er også blevet udrullet over det meste af landet, så omkring 75 procent af befolkningen nu er dækket.

Men hvor godt er udrulningen af kendskabet til 4G gået for teleselskaberne? Den nye undersøgelse viser, at den typiske first-mover ikke er den tekniknørdede teenager, men en voksen københavner på 41 år.

Den forholdsvis høje alder for en teknologisk trendsætter skyldes måske, at mobilt 4G-bredbånd stadigvæk opfattes som ret eksklusivt, samt de 4G-dongles og routere er målrettet bærbare computere, og dermed erhvervslivet.

 - Priskrigen på 4G mobilt bredbånd er startet

Tendensen går dog i retningen af, at udbredelsen og demokratiseringen af 4G snart bliver større, hvilket også skyldes introduktionen af 4G-smartphones herhjemme.

 - Nu kan du leje film på farten med Telia

 - ”I takt med at netværket nu er rullet ud over landet, og der kommer stadig flere 4G-produkter på markedet, kan vi mærke, at privatkunderne for alvor begynder at rykke, samt at brugerne bliver yngre. Ikke mindst de nye streaming-filmtjenester, vil betyde en stigende efterspørgsel på lynhurtigt, mobilt bredbånd,” siger VP Consumer hos Telia Mobil, Christoph Nørgaard.

 - HBO snart klar til danskerne

Fordelingen af kønnene er stort set ligelig fordelt med 51 procent til mændene og 49 procent til kvinderne, dog mændene mere heavy users end kvinderne.

Undersøgelsen er foretaget for Telia af Ogilvy.


Læs også:
 - Kun få danskere kender til 4G LTE
 - Her er danskernes foretrukne 4G telefon

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies