Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Den lækkede iPhone VAR iPhone 4

Den lækkede iPhone VAR iPhone 4

Den tabte mobil, der blev fundet på en bar i Californien, viste sig rent faktisk at være en prototype på Apples nye iPhone.

Farcen om den lækkede iPhone startede i starten af året, hvor gadget-mediet Gizmodo pludselig hævdede at være i besiddelse af en prototype på den nye iPhone.

Mobilen var angiveligt glemt på en bar af en Apple-udvikler,  i nærheden af Apples hovedkvarter i Californien, og fundet af en tilfældig, der solgte den videre til Gizmodo. 

Det affødte en uendelig lang række af spekulationer i branchen. Er det / er det ikke den nye iPhone? Var det et uheld, eller et veltilrettelagt mediestunt?

Det sidste får vi nok aldrig svar på.

Men med lanceringen af iPhone 4 blev det endelig bekræftet, at det virkelig var en prototype på den nye iPhone, som var blevet glemt på baren.

Den
Den "fundne" iPhone - prototype

Gamle nyheder

Mange af de detaljer om iPhone 4, der blev præsenteret af Steve Jobs under lanceringen, var således allerede kendt.

LINK: Her er Apples næste iPhone

Udfra prototypen kunne man se, at den nye iPhone får et kamera på forsiden, samt at kameraet på bagsiden bliver opgraderet og får fotolys.

Det blev også kendt, at iPhone 4 får det nye og mindre Micro SIM-kort, ligesom Apples iPad. Det mindre SIM-kort gør blandt andet plads til et større batteri, der betyder længere batterilevetid, hvilket Gizmodo-folkene også havde spottet.

Den noget større opløsning var også spottet, ligesom den ekstra mikrofon, der bruges til at minimere støj.

Billederne afslørede selvfølgelig også det nye og noget anderledes design.

Her kan du læse hele historien på Gizmodos site, hvor du også kan se en video med prototypen.

Apple krævede efterfølgende den tabte mobil tilbage, og satte dermed en streg under, at det var et produkt der tilhørte dem.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies