Den perfekte smartphone-skærm er 3,7 tommer

HTC Desire og Apple iPhone har ifølge mobilbrugerne den perfekte størrelse på skærmen.

Den perfekte smartphone-skærm er 3,7 tommer

Smartphones er et hit! I september 2010 var over halvdelen af alle solgte mobiltelefoner i Danmark, i smartphone-kategorien. Det viser en opgørelse fra GfK Retail.

På en smartphone er skærmstørrelsen vigtig for brugeroplevelsen, og noget tyder på, at mobilkøberne slet ikke er skræmte over for mobiler med store skærme.

I en afstemning, som Mobilsiden.dk har lavet blandt 2.000 af sine læsere, svarer lidt over 50 procent, at den perfekte skærmstørrelse er mellem 3,5 og 3,7 tommer.

Det vil sige, at brugerne foretrækker skærmene på populære mobiler som iPhone (3,5 “) og HTC Desire (3,7 “).

Mere end fire tommer er også okay!

Selv om skærme på mere end fire tommer på papiret kan virke voldsomme, findes der stadig en relativt stor brugergruppe, som ikke lader sig skræmme af størrelsen.

Lidt under 40 procent svarer i Mobilsiden.dk’s afstemning, at en skærm omkring 4 tommer også er okay. I den størrelse findes smartphones som Samsung Galaxy S og HTC Desire HD.

Det er jo ikke ret mange år siden, at mobilerne ikke kunne blive små nok. Men nu trækker tendensen altså i den stik modsatte retning.

Under 10 procent svarer i afstemningen, at de foretrækker mobilskærme under 3,5 tommer.

Efterfølgende nyt om temaet

Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. mobilsiden kørte videre med bolden. 26/11/2010 kom der nyt i sagen med nyheden; Smartphones hjælper autister – Næste artikel om temaet finder du her. Se også de seneste nyheder om emnet her.