Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Derfor afviser Apple applikationer i App Store

Derfor afviser Apple applikationer i App Store

Ved du hvad der skal til for at få en applikation godkendt i App Store? Her er 9 grunde til Apple afviser din applikation.

Det er ikke altid til at vide, hvad der skal til for at få en applikation godkendt i App Store, dog er det offentligt kendt, at Apple slår hårdt ned på applikationer med seksuelt indhold -senest gik det ud over applikationen 500px.

 - Apple smider kunst-app ud af App Store – mistanke om porno

Men seksuelt indhold er dog langt fra den eneste grund til, at Apple afviser applikationer. Venturebeat.com har fundet 9 mindre kendte grunde til, at ens applikation afvises i Apples App Store.

Din applikation skal overholde retningslinjerne for, hvordan brugerfladen skal skrues sammen. Følger din applikation ikke Apples "Human Interface Guidelines", så afvises den.

Et ”no-go” i App Store er ordet ”Beta”, da det antyder applikationen ikke er færdigudviklet. Der er flere eksempler på, at ord som ”beta”, ”preview” eller ”version 0.9” i beskrivelsen afvises. Det skriver Venturebeat.

Men også lange load-tider er et ”no-go”, så er din opstartstid længere end 15 sekunder lukker iOS den automatisk ned. Ligesom der også er krav til betaling skal ske via App Stores betalingssystem – og 30 procent af fortjenesten går til Apple.

Der må heller ikke nævnes konkurrerende platforme i beskrivelserne af applikationer – så findes den til Android og Windows Phone, skal det ikke stå i beskrivelsen.

Der er også krav til, at folk fra hele verden skal kunne bruge din applikation, så din applikation kan dumpe på ikke at have styr på ikke at have styr på dato, valuta eller lignende hvor den bruges.

Men det er ikke det eneste, for din applikation kan nemlig også blive afvist hvis den tager backup af mere end ”tilladt”. Applikationer bør kun lave iCloud-backup af brugerskabte data.

Brugerne skal, fra iOS 6, give applikationer tilladelse, før det er muligt at få adgang til brugernes informationer – men Apple kræver også, at applikationen fortsat er brugbar selvom brugeren nægter at give adgang.

Du må heller ikke benytte ikoner, logoer eller andet materiale, som er ophavsretsbeskyttet af Apple, dette bør dog ikke komme bag på nogen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies