Derfor er Facebook på Android så elendigt
Facebook til Android er en katastrofe, set i forhold til iPhone-app’en. Her er en af grundene.
Siden lanceringen af Facebook som applikation har det været en realitet, at udgaven til iPhone (og iOS) har været Android-versionen totalt overlegen.
Notifikationer virker bedre på iPhone, applikationen er hurtigere og mere stabil samt med flere features, end den der udgives på Android.
For Android-brugerne har dette været et irriterende og frustrerende faktum. Men årsagen er sandsynligvis blandt andet, at de ansatte hos Facebook primært har anvendt iPhones, og ikke har haft den fornødne irritation over Android-app’en, til at gøre noget ved det.
Dette blev i denne uge understreget med frigivelsen af en helt ny, og rigtig native app til iOS, der er op mod to gange hurtigere end forgængeren, der var baseret på HTML5.
- Ny lynhurtig Facebook-app til iPhone
Så mens iOS-folket kan glæde sig over en ny super-app, må Android-ejerne se misundeligt til.
Nu skal de ansatte bruge Android
Den gode nyhed er, at Facebook måske vil begynde at tage Android lidt mere alvorligt.
Ifølge websiten businessinsider.com opfordrer Facebook nu sine ansatte til at lægge iPhonen på hylden, og i stedet tage fat på at bruge en Android-enhed.
Kilden er tidligere ansatte i Facebook, der fortæller om den nye interne strategi.
Om ”brug Android”-projektet resulterer i en bedre Facebook for Android, må tiden vise.

Modtag nyhedsbrev

(14)




- problemet syntes bare at være lag når man scroller (med henhold til smidighed), som er set både på Android i SGS2 og ned efter og iphone 4 og nedefter.. er det blevet fikset til det bedre i IOS?
Nu skal jeg ikke gøre det her til en android-briwser vs. iOS-brewser diskussion, da det jo ofte ender grimt her på siden, men er der virkelig også så stor forskel, når man sammenligner en iPhone 4s med en android af samme prisklasse?
PS. jeg har Jelly Bean på min SGS3 (den jelly bean fra den 21 august), og har lige prøvet for sjov at lægge facebook ind. Her må jeg sige den køre som i smør.
Men da det er en OTA opdatering fra ICS, tror jeg det betyder at den officielle version er meget tæt på. Der er heller igen mærkbare fejl i den her jeg køre nu.