Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Derfor er iPhone og iPad først med de nye apps

Derfor er iPhone og iPad først med de nye apps

Det sker tit, at en app først kommer ud til iOS og dernæst efter et stykke tid, til Android. Her er grunden til det.

Instagram kom på iOS 18 måneder før Android, Plants Vs. Zombies 2 var på Android to måneder efter iOS, og Fruit Ninja til Android var knapt et halvt år efter versionen til Apples produkter. Udviklere sætter ofte først deres apps på App Store, før de kommer på Google Play.

Forklaringen på dette fænomen ligger ifølge udvikler Sebastian Warnez flere steder. Sebastian Warnez har udviklet Hugo og Lego-spil til flere platforme, blandt andet Android-tablets, og han er i dag direktør i Big Bite Games.

Arbejdet skal betales

”Pengene er i Apples App Store, det er der, der er de bedste muligheder for at tjene penge,” siger Sebastian Warnez.

Indtjeningen på Androids app-portal, Google Play, er på omkring to tredjedele af Apples App Store.

Læs også: Android slår iPhone på prisen

Warnez fortæller også, at der er en generel tendens i den strategi udviklere har, når de skal lancere en ny app eller et nyt spil.

”Den generelle strategi er først Apple og så Android. Måske Windows Phone efter det. Nogle gange kan man blive betalt for at udvikle til en bestemt platform, det er for eksempel noget Microsoft og Blackberry gør en del. De halter en del efter med deres app stores, så de vil gerne gøre noget for at få udvidet deres udvalg,” siger udvikleren.

Forskellighed i Android

Desuden peger han på, at de færre produkter, der skal rammes hos Apple, betyder, at der ikke skal lægges lige så mange timer i at få tilpasset sine apps til forskellige skærme og forskelligt hardware. Hvor der kun er iPhones og iPads med iOS, findes der over 1000 forskellige produkter, der kører Android.

Læs også: Pebble - Derfor er Android app-store ikke klar endnu

Denne fragmentering, som er den tekniske betegnelse, betyder også, at man skal arbejde relativt mindre på apps til iOS for at få det samme produkt ud som til Android.

”Der er jo massevis af forskellig hardware og software på Android, så det tager lang tid at teste især og udvikle. Hos Apple er det jo meget begrænset.” siger Sebastian Warnez.


Forskellige enheder indenfor Android gør det svært at udvikle til dem. Her en grafisk illustration af denne fragmentering. Hver firkant er en telefonmodel, og de er arrangeret efter producent.
Forskellige enheder indenfor Android gør det svært at udvikle til dem. Her en grafisk illustration af denne fragmentering. Hver firkant er en telefonmodel, og de er arrangeret efter producent.

Udligning i fremtiden

Sebastian Warnez er på trods af de problemer, der er nævnt ovenfor, fortrøstningsfuld omkring Android-platformen.

”Android var før kun for de lidt nørdede mobilbrugere, men det er blevet meget mere mainstream. Du behøver ikke længere at være vildt teknisk for at kunne betjene telefonen, så du kan nå mange flere mennesker på Android end på iOS,” siger Sebastian Warnez.

Læs også: Nu har Android brugerne fået Netflix-profiler

I 2011 var 49,2 procent af alle solgte smartphones med et Android-styresystem, og den andel er steget gennem de sidste to år til hele 78,6 procent.

”Google er jo Google, og de har den magt, de har,” siger Sebastian Warnez. ”Før var det sådan, at Apple lavede noget genialt, og så fulgte resten af verden efter. Sådan er det ikke helt længere, blandt andet fordi Androids software er blevet mere moden, og der er kommet flere SDK'er og værktøjer fra tredjeparter til udviklere.”

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mikael Jørgensen 21-02-2014 12:16:08

Mon ikke de bare bruger IOS som test-platfrom? Det kan da være en fordel for os Android brugere. Vi får en app der virker, mens alle børnesygdommene er på Iphones.

2 4
20-02-2014 19:24:16

Og alligevel peger nye undersøgelser i en anden retning....

http://www.minyanville.com/sectors/technology/articles/More-Developers-Prefer-Android-to-iOS/1/15/2014/id/53369

3 5
Peter Lyck 21-02-2014 08:18:39

Det er jo også en interessant argumentation de har brugt hver gang.

Men det efterlader et spørgsmål, langt flere programmer, især spil udgives til windowsbaserede pc'ere, en platform med millioner af konfigurationer. De kunne have valgt Macintosh og dermed Apple's få konfigurationer, men gjorde det ikke.

Jeg har hørt rygter om at PS3 heller ikke er nem at lave spil til, men det har ikke afholdt spiludviklere fra at udvikle spil til platformen.

Hvis Warnez vil tjene flere penge på den største platform til smartphones, så må de jo tilpasse sig markedet, akkurat som især spiludviklerne traditionel har gjort inden for personlige computere.

I mine ører er det bare dårlige undskyldninger. At Warnez foretrækker at udgive sine apps til iPhone først, fred være med det.

Og Plants vs. Zombies, jeg mindes nogle rygter om at firmaet bag, blev betalt af Apple for at udgive spillet til iOS først.

3 4
Jan Christensen 20-02-2014 20:26:42

Kan være udviklerne ikke har læst den artikel endnu

3 0
20-02-2014 23:14:52

Eller også er det fordi denne udvikler ikke rigtigt har fingeren på pulsen ud over landegrænserne....

2 5
zzup 20-02-2014 18:07:03

Man kan jo ikke se hvad der står i jeres billeder..

3 0
Onkel_Per 21-02-2014 09:48:44

Mobilsiden havde selv en artikel om det sidste sommer: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/sa-fragmenteret-er-android-blevet,lid.28207/ med link til OpenSignals artikel med det rigtige billede.
(man vil også kunne se, at selv om der er mange forskellige modeller, deler de skærmstørrelse)

0 0
Onkel_Per 21-02-2014 09:50:52

Rettelse/tilføjelse:
(man vil også kunne se, at selv om der er mange forskellige modeller, deler mange af skærmstørrelse)
Link til OpenSignal: http://opensignal.com/reports/fragmentation-2013/

0 0
Peter Lyck 21-02-2014 11:09:43

Jeg synes desuden de hele tiden snakker om skærmstørrelser.

Jeg gætter op opløsningen er vigtigere og her der trods alt endnu færre 'versioner'

1 0
Onkel_Per 21-02-2014 12:02:07

Ja, skulle nok have skrevet "deler mange af dem skærmstørrelse og opløsning"

0 0

Om brug af cookies