Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Derfor skal mobilen slukkes på fly under start og landing

Derfor skal mobilen slukkes på fly under start og landing

Har du undret dig over, hvorfor mobiltelefonen skal slukkes i fly? SAS’ chefpilot forklarer her hvorfor.

Mobilen skal være slukket under start og landing. (Foto: Mobilsiden.dk).
Mobilen skal være slukket under start og landing. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Det er ikke alle flypassagerer, der husker at slukke mobiltelefoner under start og landing, og hvorfor skal man egentlig også det?

Der er mange teorier om hvorfor man skal slukke mobiltelefonen. Nogen mener det er for at kabinepersonalet, og de øvrige passagerer skal spares under turen.

Men nu fortæller Ulrik Pedersen, chefpilot i SAS grunden:

-”Man skal slukke alt elektronisk udstyr, fordi det kan forstyrre det grej, vi bruger under start og landing. Det er mest kritiske faser under flyvningen, og derfor skal instrumenterne ikke kunne vildledes, fordi nogle bruger forskellige former for elektronik.”

Ikke påvist af undersøgelser

Ulrik Pedersen understreger dog også, at der ikke findes undersøgelser, der med garanti kan påvise mobiltelefoner, pc’er samt anden personlig elektronik kan skabe alvorlige problemer for flytrafikken.

 - ”Det er ikke sådan, at man har kunnet påvise, at der har været ulykker, som har været forbundet med brug af mobiltelefoner eller lignende. Men på den anden side har man heller ikke kunne finde det afgørende bevis for, at det ikke har nogen betydning. Og så vælger man altid den sikre side i luftfart og laver et totalforbud,” fortæller Ulrik Pedersen.

Han understreger også vigtigheden i, at alt det fintfølende elektronik i cockpittet virker optimalt med et eksempel på, hvad der sker, hvis et fly skal lande i tæt tåge.

 - ”Så både flyver og lander vi på autopilot, hvor vi normalt kobler autopiloten fra og lander manuelt. Der er ikke plads til fejl, så det er meget vigtigt, at hverken signalerne på jorden eller autopiloten bliver, påvirket, så vi risikerer ikke at ramme, som vi skal. Og det kan måske ske, hvis folk har mobiltelefonen tændt”, siger Ulrik Pedersen.

Foruden dette er der også andre sikkerhedsmæssige grunde til, at der er forbud mod elektronisk udstyr ved start og landing. Ligesom flypersonalet også ønsker passagerernes fulde opmærksomhed under start og landing, der er de såkaldte kritiske faser i flyvningen – så skulle uheldet være ude skal folk ikke være optaget af alt mulig andet. Det skriver Politiken.dk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mads-Ejnar 22-03-2012 08:25:57

her kan i se det
http://mythbustersresults.com/episode49
de fandt ud af at det ikke betød noget som helst og kunne ikke påvirke pilotens udstyr.
men stadig må man ikke have noget tændt. ikke engang en MP3 eller noget i den stil. men igen jo kun start og landning så rasten af turen kan du høre dit musik eller spille spil på din mobil eller hvad du har lyst til :)

0 0
Tommy 21-03-2012 11:42:40

Sådan er det også med hospital udstyr. faktisk er fænomen også kendt fra Radioer, hvis en mobil kommer fortæt på, kunne man høre den sagde nogle lyde som ikke er tiltænkt, og grunden til det sker skyldes afskærmningen simpelthen ikke er lavet til at kan skærme for de høje frekvenser som mobil nettet ligger på.. men i bund og grund er det hovedsaligt på ældre udstyr, dvs. FLYVER, hospital udstyr og den skal som typisk er gammelt. men det kan være katastrofalt hvis det uheldet er ude, men der er kun producenterne af Flyver og livsvigtig udstyr som kan rette fejlen.så hvis man vil lande sikkert bør man kigge på hvilken ældre maskine man flyver med, men det er lidt sjovt at FIRST Class, de må godt. så hvor rigtigt det er eller ej er vist uvis.. og vist kun for at holde dem som ikke betaler NOK nede.

0 0
Lennart Ingemann Nielsen 21-03-2012 11:37:11

Men mobilen må gerne være tændt under flyvningen så længe den står på fly mode ikke?

Og har i nogen statistikker over hvilke fly firmaer i DK der har WiFi ombord?
Jeg ved at Norwegian har fra DK til Grønland.

0 0
Mobilsiden 21-03-2012 11:42:54

Den må gerne være på "fly mode" under flyvningen jo - men slukket under start og landing.

Vi har desværre ikke nogen statistikker over det :( men ved af egen erfaring Norwegian har det på flere ruter... Så måske de har på de fleste...

0 0

Om brug af cookies