Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Derfor vælger Nokia Android

Derfor vælger Nokia Android

Listen er ikke lang over de fordele Microsoft får ved at lade Android snige sig ind på deres Nokia telefoner, men giver god mening

<br /><br /><br /><br />








I mange år skulle man virkelig tænke sig om, hvis man ville købe en fransk bil. Ikke fordi at franskmændene var værre end andre i verden til at bygge biler, men mere fordi at franskmændene brugte mål, som ingen andre gjorde. Skulle man skifte en bolt, så kunne man være sikker på, at det netop drejede sig om en 2.2 mm, hvor resten af branchen brugte en 2 mm. Med andre ord: Intet passede til en fransk bil.

Lidt på samme måde må Microsoft have følt det med deres mobileventyr.
De havde brandet, både i kraft af Nokia og verdens nok mest kendte softwarefirma, og alligevel så ville køberne noget helt andet, fordi det var så anderledes i forhold til mobilpræferencerne.

Hele 80 procent af alle solgte mobiler i dag, er nemlig udstyret med Android. Og selvom Windowsstyresystemet til Nokiatelefonerne er blevet rost, så vil forbrugerne altså noget andet. Det har kostet kassen, og det er altså det som der skal rettes op på nu.

Det er afgående Nokia-direktør Stephen Elop, som har meddelt at man nu vil begynde at producere en række forholdsvis billige mobiler med Android. Elop, som skal til at overtage bl.a. Xbox og mobiler hos Microsoft, har ellers tidligere afsværget alle andre styresystemer end netop Windows Phone. Meddelelsen kom under Mobile World Congress, som løber af stablen i disse dage.

Men et underskud i den tocifrede milliardafdeling over de sidste par år - i omegnen af 50 - har nu tvunget Microsoft/Nokia til at invitere et konkurrerende produkt indenfor. Selvom underskuddet nok begrænses til en 4-5 milliarder i år, så er det stadig en forretningsmodel, som ikke er holdbar, når man kigger på hvad andre mobilproducenter skovler ind.

Nu skal de penge hentes hjem på nogle af de endnu ikke helt opdyrkede mobilmarkeder. Dette er blandt andet i Afrika og udvalgte områder i Asien og Sydamerika, hvor den nye telefon til en pris på omkring €90 Euro, skal give Nokia og Microsoft fodfæste.

Navnet bliver Nokia X, og det Androidsystem som telefonen udstyres med, skulle angiveligt blive tæt integreret med både Windows og Nokias tjenester.
Dette har selvfølgelig udledt massive spekulationer omkring, hvorvidt de billige telefoner kun skal bruges som springbræt for dyrere modeller, som man vælger ikke at udstyre med Android.

Under alle omstændigheder giver Nokia/Microsoft nu efter for folkelige og økonomiske krav. Om operationen lykkes vil vise sig indenfor en overskuelig fremtid.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Dade Vinkler 25-02-2014 21:56:45

håber vi kommer til at se nogle highend mobiler med android på fra Nokia inden for overskuelig fremtid

1 0

Om brug af cookies