Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Designudgave af Nokia 7373

Designudgave af Nokia 7373

Et nyindgået samarbejde mellem Nokia og modedesigneren Giambattista Valli har resulteret i en særudgave af L’amour-modellen 7373.

Den nye specialudgave af Nokia 7373 kommer i to forskellige farver, henholdsvis en fræk pink til tøserne og en lækker, klassisk sort, som uden tvivl vil falde i god jord hos både kvinder og mænd. Til begge modeller hører eksklusivt tilbehør fra modedesigneren Giambattista Valli.

Den pink udgave kommer med en pink halskæde af perler og en strap med et lille pink dødningehoved i enden, mens der ligger en strap med et nærmest onyx-lignende krystal-vedhæng, som fuldendes med det karakteristiske dødningehoved, med i pakken, når man køber den sorte model.

For de modebevidste forbrugere giver specialudgaven af Nokia 7373 et indblik i en verden af catwalks og glamour. Modellen kommer med backstage adgang i form af en bag scenen-video, hvor man får et indblik i Giambattista Vallis liv. Desuden indeholder modellen et antal Valli wallpapers og ringetoner, som kun er tilgængelige i specialudgaven af 7373.

Specialudgaven af Nokia 7373 vil blive lanceret under modeugen i Paris. Modellen vil blive tilgængelig på det europæiske marked i løbet af marts måned til en cirkapris på 2.100 kroner. Hvorvidt det europæiske marked i denne henseende også inkluderer Danmark vides endnu ikke.

Kilde: Mobiledia.com

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies