Det danske mobilmarked er domineret af giganter

De store teleselskabers dominans på det danske mobilmarked er blevet markant større de senere år. De små, konkurrerende mobilselskaber bliver opkøbt.

Det danske mobilmarked er domineret af giganter

Når danskerne bruger mobiltelefonen, havner langt de fleste penge i kasserne hos landets allerstørste teleselskaber.

95 procent af det danske mobilmarked domineres således af TDC, Telia, Telenor og 3, skriver business.dk. Det skyldes især, at de mindre teleselskaber bliver opkøbt af de store.

Telmore og M1 er blevet købt af TDC, Orange og Debitel af Telia, mens Tele2, CBB Mobil og Bibob er blevet en del af Telenor-koncernen.

Konkurrencestyrelsen vil sikre lave priser

Siden begyndelsen af dette årtusinde er mobilpriserne faldet med omkring 70 procent hos TDC, Telia og Telenor.

Alligevel mener Konkurrencestyrelsen, at markedsudviklingen kan gøre det nødvendigt at indføre en ny teleregulering ”for at sikre virksom konkurrence og lave priser til forbrugerne”.

– ”Koncentrationen blandt de fire største selskaber på markedet steg således fra ca. 80 procent i 2003 til ca. 95 procent i 2009. Der var i begyndelsen af 2009 fire store aktører indenfor mobiltelefoni – med aktiviteter fordelt på 11 selskaber – og godt 30 meget små selskaber. Til sammenligning var der 8 teleselskaber i 2000. Det kan være et tegn på et lidt mindre dynamisk mobiltelefonimarked end tidligere,” hedder det i Konkurrencestyrelsens årligevurdering af konkurrencesituationen.

Seneste nyt i fortællingen

Det tog ikke lang tid, temaet taget i betragtning, inden der kom nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 16/6/2010 fik historien nye ben at gå på med nyheden Samsung klar med iPad konkurrent – Den kan læses her. Se de seneste nyhede om temaet her.