Det koster Samsung Galaxy Tab 8.9 og 10.1

Her er startpriserne på Samsung Galaxy Tab 8.9 og Galaxy Tab 10.1 der kommer til Danmark efter sommer.

Det koster Samsung Galaxy Tab 8.9 og 10.1

Den nye serie af tabletcomputere fra Samsung bliver nogenlunde overkommelige rent prismæssigt. Måske bliver der tale om de første Android-tablets der reelt kan konkurrere direkte med Apples iPad 2.

Samsung Galaxy Tab 10.1 kommer i to versioner; En WiFi-udgave og en 3G+WiFi til priser på henholdsvis 3.699 og 4.599 kroner.

Galaxy Tab 10.1 WiFi+3G har 16 GB hukommelse, men kan ved bestilling også skaffes hjem i en 64 GB-version til 5.999 kroner.

De tilsvarende udgaver af Galaxy Tab 8.9 vil koste 3.499 og 4.399 kroner.

Der er tale om vejledende udsalgspriser uden abonnement oplyst af Samsung Danmark den 27. juli 2011.

Samsung Galaxy Tab 10.1 er klar til salg i den første uge af august hos TDC og Telia, mens 8.9’eren sælges fra midten af september.

Begge tablets kører Android 3.1 med Samsungs brugerflade Touchwiz.

Læs også:
– Samsung Galaxy Tab 8.9 er en realitet
– Galaxy Tab 10.1 bliver tyndere