Det lysner for HTC: U11 sælger bedre end One M9 og 10

Der er gode takter fra HTC, som fortæller, at det indledende salg af den nye HTC U11-topmodel går bedre, end det gjorde med HTC One M9 og HTC 10.

Det lysner for HTC: U11 sælger bedre end One M9 og 10

Den seneste topmodel fra HTC kaldet U11 er kommet godt fra start. I hvert fald i hjemlandet Taiwan, hvor der har været godt gang i salget siden lanceringen af telefonen sidst i maj måned. Det skriver nyhedsmediet Focus Taiwan.

Læs også: Nyt HTC-regnskab: Indtægterne er i frit fald

En af HTC’s direktører skulle på et generalmøde have oplyst, at salget af den nye HTC U11 går bedre, end det gjorde, da HTC lancerede de tidligere topmodeller HTC One M9 i 2015 og HTC 10 i fjor. De konkrete salgstal kendes dog ikke, hverken i Taiwan eller i Danmark, men HTC’s direktør, Chang Chia-lin, oplyser, at producenten kun vil opleve ikke at kunne følge med efterspørgslen indtil i starten af næste måned.

Det skulle dog være medvirkende til, at HTC kan øjne en lysere fremtid. Bestyrelsesformand og tidligere direktør i HTC, Cher Wang, fortæller nemlig, at HTC kommer til at præsentere tilfredsstillende regnskaber næste år. Det er til trods for, at HTC gik ud af 2016 med et tab på hele 2,3 milliarder kroner.

Læs også: HTC U Ultra – En smartphone med lipgloss [TEST]

HTC har i efterhånden mange år været ramt af stor økonomisk tilbagegang og har kæmpet med at sælge dets smartphones over hele verden. Producenten har flere gange måttet skære ned i dets afdelinger og udgifter, og smartphoneproducenten er også flere gange blevet spået til at gå nedenom og hjem. HTC’s skiftende direktører og bestyrelsesmedlemmer har dog konsekvent insisteret på, at den taiwanesiske producent ikke forsvinder nogen steder.

Mere om Smartphone

Ja vi fulgte selvfølgelig op på artiklen. mobilsiden fulgte op på sagen. 16/6/2017 kom der flere nuancer om emnet med en artikel omkring iPhones når rekordhøj markedsandel i Danmark – Den kan læses her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..